Instruktør
person der underviser eller instruerer andre / From Wikipedia, the free encyclopedia
En instruktør bruges vanligvis som betegnelse for en person der underviser eller instruerer andre f.eks. i fodbold, førstehjælp, fitness m.v.
Betegnelsen instruktør bruges dog også om en person, der har det kunstneriske ansvar for produktionen af en spillefilm, et teaterstykke, en opera eller lignende; disse kaldes således hhv. filminstruktør, teaterinstruktør og operainstruktør. Til tider har instruktøren også ansvar for budgettet. Instruktørens opgave består bl.a. i at vejlede de medvirkende skuespillere eller sangere i bevægelser, udtryk mm.
Instruktørens virke er meget forskelligt, afhængigt af projektet og konditionerne. Ofte er faglige kompetencer som dramaturgi, personinstruktion og ledelse centrale.
I Danmark er instruktører organiseret i henholdsvis Danske Filminstruktører og Foreningen af Danske Sceneinstruktører, to af landets mindste fagforbund, som i øvrigt deler lokaler på Nørrebro i København.