Jacco Eltingh
hollandsk tennisspiller / From Wikipedia, the free encyclopedia
Jacco Folkert Eltingh (født 29. august 1970 i Heerde, Holland) er en mandlig tennisspiller fra Holland. Han var en af verdens bedste doublespillere i 1990'erne og vandt i løbet af sin karriere seks grand slam-titler – alle i herredouble, heraf fem med Paul Haarhuis og en med Jonas Björkman som makker. Eltingh blev i 1998 kåret som ITF-verdensmester i herredouble sammen med Haarhuis.
Jacco Eltingh | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 29. august 1970 (53 år) Heerde, Holland |
Bopæl | Monte Carlo |
Højde | 188 cm |
Vægt | 80 kg |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Tennisspiller (fra 1988) |
Deltog i | sommer-OL 1996 |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Oranien-Nassau-ordenen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Eltingh vandt 44 ATP-turneringer i herredouble, heraf to ATP Tour World Championships og 8 ATP Tour Masters 1000-titler, Derudover vandt han 4 ATP-singletitler.
Han var nr. 1 på ATP's verdensrangliste i herredouble i 62 uger i perioden 1995-99, hvoraf den længste sammenhængende periode var 44 uger i træk fra 30. marts 1998 til 31. januar 1999. Hans bedste placering på singleranglisten var som nr. 19 den 6. februar 1995.