Julius Schiøtt
dansk administrerende direktør for Zoologisk Have (1856-1910) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Julius Frederik Schiøtt (født 14. december 1856 i Horsens, død 16. juli 1910 på Frederiksberg) var en dansk administrerende direktør for Zoologisk Have.
Julius Schiøtt | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
14. december 1856 Horsens |
Død |
16. juli 1910 Frederiksberg |
Gravsted | Solbjerg Parkkirkegård |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Journalist, litteraturkritiker, forretningsperson |
Arbejdssted | 1900-1910 administrerende direktør for Zoologisk Have |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Schiøtt var søn af murermester J.P. Schiøtt, blev student fra Horsens lærde Skole 1874, cand.mag. i fransk 1880, var stifter og redaktør af ugebladet Nordstjernen 1884-96, sekretær i Industriforeningen 1894, redaktør af Frem fra 1897 og administrerende direktør for Zoologisk Have fra 1900 indtil sin død 1910.
Han var medstifter af og kasserer for Studentersamfundets aftenundervisning, medlem af hovedbestyrelsen for Den danske Turistforening og formand for sammes sjællandske afdeling samt formand for Selskabet for Psykisk Forskning. Han blev Ridder af Dannebrog 1905.
Han er begravet på Solbjerg Parkkirkegård.