Klassiker (cykelløb)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Klassikere er i landevejscykling betegnelsen for de mest prestigefyldte endagsløb på den internationale løbskalender, der som regel har været kørt i en lang årrækkke og dermed er blevet "klassiske". Alle løbene foregår i Vesteuropa. Klassikerne består primært af løb i de fire traditionelle cykelsportsstormagter: Belgien, Frankrig, Italien og Spanien, som stammer fra cykelsportens pionerperiode 1890-1910. Men siden 2. Verdenskrig har enkelte andre løb – som fx det hollandske Amstel Gold Race – opnået status som "nyklassikere". Løbene bliver afholdt på omtrent samme tid hvert år, fra Milano-Sanremo i midten af marts til Lombardiet Rundt i midten af oktober.
- Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
En del vrøvl, og ingen forklaring på hvem der definere begrebet
Fra og med 2005 har de fleste klassikere været en del af UCI ProTour sammen med større etapeløb som Tour de France, Giro d'Italia, Vuelta a España og Paris-Nice, i tillæg til andre løb som ikke regnes som klassikere.
Nogle af de tidligere klassikere bliver ikke længere arrangeret. En af disse er Bordeaux-Paris, et 560 km langt løb, der blev afholdt fra 1891 til 1988.