Klassisk økonomi
From Wikipedia, the free encyclopedia
Klassisk økonomi betragtes normalt som den første moderne tankeretning inden for økonomisk teori. Blandt de førende klassiske økonomer regnes Adam Smith, David Ricardo, Thomas Malthus og John Stuart Mill. Også Karl Marx regnes ofte med blandt de klassiske økonomer.
Udgivelsen af Adam Smiths The Wealth of Nations i 1776 betragtes ofte som begyndelsen på klassisk økonomi. Selve betegnelsen ”klassisk økonomi” stammer fra Karl Marx, der bl.a. brugte den om Ricardo.[1] De klassiske økonomer dominerede økonomisk tænkning indtil ca. 1870, hvor de blev afløst af de neoklassiske økonomer. Mange af de klassiske ideer anses stadig i dag for at være fundamentale inden for økonomi, mens andre ideer enten forsvandt fra neoklassikernes tankegang eller blev erstattet af keynesiansk tankegods via den neoklassiske syntese. Nogle klassiske ideer repræsenteres i dag af forskellige retninger af heterodoks økonomi, ikke mindst marxistisk og østrigsk økonomi.