Klimaøkonomi
Det økonomiske studium af klimaforandringer / From Wikipedia, the free encyclopedia
Klimaøkonomi er den gren af den økonomiske videnskab, der beskæftiger sig med konsekvenserne af og mulige løsninger på de problemer, der forårsages af udledningen af drivhusgasser og den resulterende globale opvarmning. Klimaøkonomi kan opfattes som en underafdeling af miljøøkonomien, der beskæftiger sig generelt med økonomiske problemstillinger i forbindelse med forureningsproblemer.
De globale klimaproblemer er blevet udråbt til verdens største markedsfejl.[1][2] Klimaproblemerne kan anskues som en negativ eksternalitet, eller alternativt kan opretholdelsen af et stabilt klimasystem på kloden opfattes som et offentligt gode.