Konnotation

From Wikipedia, the free encyclopedia

Konnotation er en betydning eller værdi ud over et ords grundbetydning, som afspejler kulturelle og stilistiske forhold eller personlige associationer. Konnotation afspejler associationer, værdiladning og stillag knyttet til det konkrete ord.

(Konnotations modsætning er denotation, der beskriver begrebsomfanget.) Synonymer har samme denotation, men oftest forskellig konnotation, eksempelvis mand, herre, fyr, stodder, lazaron, vir, medarbejder, osv.

Indenfor logik og filosofisk semantik er begrebet anvendt siden John Stuart Mill. (Indenfor lingvistisk semantik kan konnotation tillige have betydningen 'betegne'.)