Ladin (sprog)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Ladin eller ladinsk (italiensk: ladino, tysk: Ladinisch) er et romansk sprog, som består af en gruppe dialekter der primært tales i Dolomitterne i Norditalien i provinserne Alto Adige/Sydtyrol, Trentino og Belluno og af ladinere. Det indeholder ligheder med det schweiziske rætoromansk og friulisk.
- Ikke at forveksle med Ladino (sprog).
Den præcise udbredelse af det ladinske sprogområde er et tema for videnskabelige debatter. Et mere snævert perspektiv inkluderer kun de dialekter der tales i dalene omkring Sellagruppen; bredere definitioner består også af de dialekter,der tales i dalene i Belluno og af dialekter der tales i det nordvestlige Trentino.[1][2]
En skreven standard af ladin (Ladin Dolomitan) er blevet udviklet af kontoret for ladinsk sprogplanlægning som et fælles kommunikationsredskab på tværs af hele den ladinsk-talende region,[3] men det er ikke populært blandt de ladinsk talende.
Ladin bør ikke forveksles med ladino (også kaldet judeo-spansk), som, tiltrods for at det også er et romansk sprog, stammer fra gammelspansk.