Linje 650S
buslinje i København 1996-2004 / From Wikipedia, the free encyclopedia
Linje 650S var en buslinje i København, der først kørte mellem Avedøre st. og Hellerup st. men til sidst mellem Avedøre st. og Sankt Annæ Plads. Linjen var en del af Hovedstadsområdets Trafikselskabs S-busnet og var udliciteret til City-Trafik, der drev linjen fra først sit garageanlæg i Hvidovre og senere garageanlægget på Thorvald Borgs Gade på Islands Brygge.
650S | |
---|---|
Overblik | |
Land | Danmark |
Kommune | Hvidovre Kommune Københavns Kommune |
Fra | Avedøre Station |
Til | Kvæsthusbroen |
Oprettet | 2. juni 1996 |
Ophørt | 17. oktober 2004 |
Drift | |
Linjetype | S-bus |
Trafikselskab | Hovedstadsområdets Trafikselskab |
Linje 650S blev oprettet mellem Avedøre st. og Hellerup st. 2. juni 1996. Ved oprettelsen erstattede den linje 15E og 25E. I 2003 blev linje 650S' rute fuldstændigt overtaget af den ny linje 1A. Linje 650S overlevede dog umiddelbart, idet den blev omlagt ad en ny rute og afkortet til at køre mellem Avedøre st. og Sankt Annæ Plads ved Kvæsthusbroen. Samtidig blev den en af nogle få linjer til at få indsat dobbeltdækkerbusser. Linjen blev nedlagt 17. oktober 2004 og erstattet af en ny myldretidslinje 65E med samme linjeføring.