Lyngbygård (Lyngby Sogn)
herregård vest for Århus / From Wikipedia, the free encyclopedia
Lyngbygård er et gods i Lyngby Sogn, Hasle Herred ved Aarhus på ca. 1500 ha.
Lyngbygård (Lyngby Sogn) | |
---|---|
Lyngbygård gods | |
Region | Region Midtjylland |
Kommune | Århus Kommune |
Sogn | Lyngby Sogn |
Areal | 1500 |
Første kendte ejer | Ring Kloster |
Første kendte ejer (år) | 1300-tallet |
Nuværende ejer | Niels Jørgen Bønløkke |
Nuværende ejer (år) | 1990 |
Websted | lyngbygaardgolfcenter.dk |
Oversigtskort | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
- For alternative betydninger, se Lyngbygård. (Se også artikler, som begynder med Lyngbygård)
Det menes, at godset allerede i 1300-tallet har tilhørt nonneklosteret Ring ved Skanderborg Sø, og er så efter reformationen overgået til Kronen. I kælderen kan ses rester af et byggeri fra 1596, der har været med svære stenmure.
Gårdens østlige del af den nuværende hovedbygning er fra 1755, og har først tjent som køkkenfløj for den oprindelige hovedbygning. Den vestre del er så bygget i forlængelse i 1775.
Efter en brand byggede man i 1828 nogle nye avlsbygninger. I 1876 er der tilføjet et lavt tårn på havesiden af hovedbygningen.
Lyngbygård er i dag familieejet. Store dele af jorden er (2008) under landskabelig omformning til golfbane.
Lige vest for hovedbygningen, løber Lyngbygård Å på sin vej mod Årslev Engsø og danner både sogne- og herreds-skel til Framlev Sogn og Framlev Herred.