![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b6/Coatofarms-lovenbalk.jpg/640px-Coatofarms-lovenbalk.jpg&w=640&q=50)
Løvenbalk
From Wikipedia, the free encyclopedia
Løvenbalk (balk, ty. for bjælke) er en jysk uradelslægt, hvis stamfader Erik Christoffersen — der dog ikke kendes i primære kilder — skal have været frugten af kong Christoffer II's forbindelse med en jomfru af de gamle Lunge'r. Erik Christoffersen Løvenbalk havde ikke en søster, Regitze Christoffersdatter Løvenbalk, gift med med Peder Stigsen Krognos til Krapperup. Løvenbalk slægtsvåbnet med den blå gående løve eller leopard, er et utvivlsom tegn på kongelig byrd, såvel som de to blå bjælker i guld-felt, som slår fast, at linjen ikke skulle gøre nogen krav på kronen, og på hjelmen en halv blå løve. Slægtsnavnet blev først brugt i slægtens allersidste generation, i første halvdel af det 16. århundrede.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b6/Coatofarms-lovenbalk.jpg/320px-Coatofarms-lovenbalk.jpg)
Det mest fremtrædende medlem af slægten var Erik Christoffersens sønnesøn, rigsråd og landsdommer i Nørrejylland Jens Nielsen Løvenbalk (død 1442) til Aunsbjerg og Odsgård. Da dronning Margrete I 1396 ordnede retsplejen i riget, satte hun Jens Nielsen til landsdommer i Nørrejylland, et betydelig embede han endnu beklædte et menneskealder senere i 1426. Ved kongevalget af Erik af Pommern 1397 var han ridder og medlem af rigsrådet, og endnu 1424 var han en af de første verdslige stormænd, som aflagde vidnesbyrd i processen angående Sønderjylland. Han nævnes også s.å. bland voldgiftsmændene i den store trætte imellem dronning Philippa og biskop Ulrik Stygge i Århus angående arven efter dennes formand, biskop Bo Mogensen.
Selv om det synes som om det ikke påvirkede hans offentlige anseelse, blev Jens Nielsen mest kendt for eftertiden ved den ydmygende og bekostelige soning, formanet af dronningen, som han 1405 i Helsingborg måtte indgå over for en anden jysk stormand, Jens Andersen Brock til Clausholm, hvis søn han havde slået ihjel.
Jens Nielsen var oldefader til ridderen Mogens Lauridsen Løvenbalk (død ca. 1536) til Tjele, der var sendebud i Skotland for kong Frederik I med den hensigt at modsætte Christian II og blev gift med Genete Jacobsdatter Craigengelt (-1567), med hvem han havde sønnen Knud Mogensen (1526-efter 1598) til Kjellerup. Da denne lagde krav på godset Tjele, blev der sat spørgsmålstegn ved, om forældrenes ægteskabet var gyldigt, og til sidst mistede han sin arv. Digteren Herman Frederik Ewald (1821-1908) udgav i 1871 romanen "Den skotske kvinde på Tjele", der handler om Craigengelts liv.
En meget diskuteret slægtsforbindelse er den med johannittermunken Thøger Jensen, der helt fra starten var en tro våbenfælle af Hans Tausens reformatoriske ideer. Thøger Jensen blev far til Viborgs biskop Peder Thøgersen (1532-1595), og var selv, ifølge en noget senere familietradition, søn af Jens Lauritzen Løvenbalk (c.1432-c.1500) og Anna Joachimsdatter Flemming (-c.1488) til Bjørnholm. Thøger Jensen og hans kone Anne Pedersdatter, der var nonne, var nogle af de første, der officielt brød den katolske kirkes celibat og blev gift, med en stor efterslægt, der den dag i dag har efterkommere i Danmark, Norge og rundt om i verden. Påstanden om afstamningen fra Løvenbalkerne er imidlertid helt uden dokumentation.