Mælkesyre
kemisk forbindelse / From Wikipedia, the free encyclopedia
Mælkesyre er en hydroxy-carboxylsyre med det kemiske navn 2-hydroxypropansyre. Mælkesyrens sumformel er C3H6O3. Mælkesyres korresponderende base hedder laktat. Det indgår i mange biokemiske reaktioner, men kendes hovedsageligt fordi mange organismer danner det under iltfrie betingelser ved fermentering. Dette gælder naturligvis mælkesyrebakterier, men under lokal iltmangel kan vores muskler også producere laktat[1] og derved få energi fra glukose. Det sker f.eks. under en pludselig spurt, hvor kroppen ikke når at tilpasse åndedrættet til den pludselige stigning i iltbehov.
- D-Mælkesyre
- L-Mælkesyre