Maltesisk (sprog)
sprog / From Wikipedia, the free encyclopedia
Maltesisk er nationalsproget for republikken Malta. Maltesisk nedstammer fra den arabiske dialekt, der blev talt i Emiratet i Sicilien, som i perioden fra det 9. til det 13. århundrede omfattede Malta.
Maltesisk (Malti) | ||
---|---|---|
Talt i: | Malta, Canada, Australien | |
Talere i alt: | — | |
Rang: | Ikke i top-100 | |
Sprogstamme: | Afroasiatisk; semitisk; centralsemitisk | |
Officiel status | ||
Officielt sprog i: | ![]() | |
Reguleret af: | - | |
Sprogkoder | ||
ISO 639-1: | mt | |
ISO 639-2: | mlt | |
ISO 639-3 : | MLT | |
ISO 639-3: | – |

Maltese har udviklet sig uafhængigt af klassisk arabisk og dets varianter over de seneste 800 år i en gradvist latinisering.[1][2] Maltesisk anses derfor som en specielt sprog, der nedstammer fra arabisk, men uden nogen diglossisk sammenhæng med klassisk eller moderne standardarabisk,[3] og er klassificeret separat fra arabisk makrosprog.[4] Maltesisk er også unikt blandt de semitiske sprog, da dets morfologi er kraftigt påvirket af de romanske sprog italiensk og siciliansk.[5]
Den oprindelige semitiske grundlag, siciliansk arabisk (siculo arabisk) udgør ca. en tredjedel af ordforrådet i maltesisk, og omfatter særlig ord, der udtrykker grundlæggende værdier eller funktioner,[6] men omkring halvdelen er hentet fra italiensk eller siciliansk;[7] og engelske ord udgør godt 6% af ordene. En undersøgelse fra 2016 viser at maltesisktalende personer er i stand til at forstå under en tredjedel af, hvad der bliver sagt på tunesisk arabisk,[8] der er forbundet med siciliansk arabisk,[9] hvorimod talende af tunesisk arabisk kan forstå omkring 40% af hvad de hører på maltesisk.[10]
Maltesisk er altid blevet skrevet med latinske bogstaver, det tidligste eksempel på maltesiske tekster er fra middelalderen.[11] Maltesisk er det eneste semitiske sprog, der skrives med latinske bogstaver.[12]