Margrete 1.
regent af Danmark 1375-1412 / From Wikipedia, the free encyclopedia
Margrete I (Margrete Valdemarsdatter; født i marts 1353 på Søborg Slot, død 28. oktober 1412 i Flensborg[1]) var regent af Danmark (1375-1412) og dronningkonsort af Norge (1363-1380) og af Sverige (1363-1364) i sit ægteskab med Haakon 6. af Norge, men regerede senere kongerigerne i sin egen ret og tituleres i dag som dronning af Danmark, Norge og Sverige, i alle tre kongeriger[2][3][4]; dog har der igennem tiden hersket tvetydige opfattelser af hendes specifikke titler.
For den danske biografiske spillefilm, se Margrete den Første (film fra 2021)
| Margrete I | |||
|---|---|---|---|
 | |||
| Fuldmægtig Frue og Husbonde og ganske rigens af Danmark formynder | |||
| Regerede |
10. august 1387 – 28. oktober 1412 (formynder for Erik af Pommern fra 1396) de jure og de facto regent fra 3. maj 1376 | ||
| Forgænger | Oluf 2. | ||
| Regent | Margrete I (formynder for Erik af Pommern fra 1396) | ||
| Efterfølger | Erik af Pommern | ||
| |||
| |||
| Ægtefælle | Håkon 6. | ||
| Børn |
Oluf 2. Erik af Pommern (adoptivbarn) Katarina af Pommern (adoptivbarn) | ||
| Fulde navn | Margrete Valdemarsdatter | ||
| Hus | Jellingdynastiet | ||
| Far | Valdemar Atterdag | ||
| Mor | Dronning Helvig | ||
| Født |
Marts 1353 Søborg Slot | ||
| Død |
28. oktober 1412 Flensborg Fjord | ||
| Hvilested | Sorø Klosterkirke 1412, men siden flyttet til Roskilde Domkirke 1413 | ||
Margrete etablerede igennem ambitiøse politiske bestræbelser Kalmarunionen, der dækkede over Skandinavien såvel som Norden i over et århundrede.[5][6]
Margrete var kendt som en vis, energisk og kapabel leder, der fik tilnavnet "Semiramis over Norden",[7] eller "kvindelig konge". Selvom det sidste var et spottende øgenavn opfundet af hendes rival Albrecht af Mecklenburg,[8] så blev det bredt anvendt til at beskrive hendes evner.[9][10][11][12]
Hun var den yngste datter af Valdemar Atterdag og blev født på Søborg Slot. Hun var en praktisk og tålmodig administrator og diplomat,[13] omend hun havde høje forventninger og en stærk vilje, som havde til hensigt at forene Skandinavien under den samme krone for at kunne modstå og bekæmpe Hanseforbundet.[14] Hun efterlod sig ingen biologiske arvinger,[15][16][17] idet hendes eneste søn døde ung. Nogle historikere mener dog, at hun havde en uægte datter med Abraham Brodersson.[18] Margrete blev efterfulgt en række mindre kompetente monarker på trods af hendes forsøg på at uddanne sin arving, Erik af Pommern, og hans brud, Philippa af England. Særligt Philippa var en dygtig elev, som dog døde i en ung alder. Det endte med, at den union, som Margrete havde kæmpet så hårdt for, efter fem unionskonger gik i opløsning.
Nogle historikere har kritiseret Margrete for at favorisere Danmark og være for autokratisk, selvom hun generelt er højt anset i Norge og respekteret i Danmark og Sverige. Hun blev beskrevet i et negativt lys af samtidige religiøse krøniker, da hun ikke var bange for at undertrykke kirken for at styrke kronens magt.[19][20][21][22][23][24]
I Danmark er hun kendt som Margrete 1. for at adskille hende fra den nuværende dronning, som valgte at tage navnet Margrethe 2. for at anerkende sin forgænger.[25]