Michael Madsen (fodboldtræner)
dansk fodboldspiller (1974-) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Michael Kirkevang Madsen (født 24. januar 1974 på Frederiksberg[6][7]) er en dansk fodboldtræner og forhenværende professionel fodboldspiller, hvis primære position var på den defensive midtbane og sekundært i forsvarskæden som en offensiv orienteret venstrekantspiller.[8][9] Madsen er ansat som assistenttræner i Skovshoved IF. Madsen har endvidere fungeret som sportschef og i en kort periode optrådt i en jobfunktion som talent- og teamchef. Madsen er ansat som cheftræner i Brønshøj Boldklub. Han har tidligere været cheftræner for Akademisk Boldklub, Hellerup IK, FC Amager og Vanløse IF.
- Der er flere personer med dette navn, se Michael Madsen.
Michael Madsen | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Michael Kirkevang Madsen[1][2] | ||
Født |
24. januar 1974 (50 år) Frederiksberg, Danmark | ||
Højde | 192 cm[3] | ||
Position |
Cheftræner Midtbane / forsvar (forhenværende) | ||
Ungdom | |||
1979–1985 | BK Fremad Valby | ||
1985–1992 | Albertslund IF | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1992–1996 | Boldklubben Avarta | 66[4] | |
1996–1998 | Akademisk Boldklub | 46 | (6[lower-alpha 1]) |
1998–2001 | Bari | 45 | (1[lower-alpha 2][5]) |
2001–2002 | VfL Wolfsburg | 3 | (0) |
2002–2003 | → Farum (leje) | 24 | (0) |
2003–2005 | Hellerup IK | ||
2005–2007 | Lyngby | 13 | (3) |
Træner for | |||
2003–2005 | Hellerup IK (spillende assistent) | ||
2007 | Hellerup IK | ||
2007–2008 | Fremad Amager (sportschef) | ||
2008 | Fremad Amager | ||
2008–2009 | Amager | ||
2009–2011 | Vanløse | ||
2012 | Brønshøj (assistent) | ||
2013 | Greve | ||
2013–2014 | Greve (assistent og sportschef) | ||
2014–2015 | Greve | ||
2015–2017 | Greve (sportschef) | ||
2017 | Greve | ||
2018–2019 | Akademisk Boldklub | ||
2019–2020 | Brønshøj | ||
2021– | Skovshoved IF (assistent) | ||
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
Den defensive midtbanespiller nåede i løbet af sin godt 15 år lange seniorkarriere (1992–2007) at spille for i alt syv danske, italienske og tyske fodboldklubber, hvoraf syv sæsoner er blevet tilbragt i landets bedste række, fire sæsoner i den næstbedste række og tre sæsoner i den tredjebedste række. I fire af sæsonerne har Madsen optrådt med status som amatørspiller, mens de resterende 11 sæsoner alle har været under en professionel spillerkontrakt. Det resultatmæssige højdepunkt som fodboldspiller opnåede han i 2002/03-sæsonen, hvor det blev til en samlet tredjeplads (bronzemedaljer) i Superligaen med Farum Boldklub (fungerer nu som moderklub til eliteoverbygningen FC Nordsjælland).
Efter at have været nødsaget til at indstille sin aktive spillerkarriere i februar 2007 grundet en bruskskade i det venstre knæ rettede Michael Madsen i maj 2007 i stedet sit fokus mod talentudvikling, den sportslige ledelse og cheftrænergerningen, som har bragt ham til fire københavnske fodboldklubber i 1. og 2. division og senest den hæderkronede[kilde mangler] klub Brønshøj Boldklub.