![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9f/Tim_Howard_goal_kick_vs_Belgium.jpg/640px-Tim_Howard_goal_kick_vs_Belgium.jpg&w=640&q=50)
Målspark (fodbold)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Målspark er en igangsættelse i sportsgrenen fodbold. Dommeren skal dømme målspark, når hele bolden har passeret mållinjen, og der ikke er scoret, hvis den sidste, der har berørt bolden, tilhører det angribende hold. Tilhører spilleren det forsvarende hold, skal der i stedet dømmes hjørnespark. Reglen er beskrevet i Fodboldlovens §16.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9f/Tim_Howard_goal_kick_vs_Belgium.jpg/640px-Tim_Howard_goal_kick_vs_Belgium.jpg)
Der vil typisk blive målspark, når en spiller forsøger at score mål, hvor det blot ikke lykkes at ramme målet. Men det sker også ofte som resultat af en såkaldt fremlægning, altså et forsøg på at spille bolden frem til en medspiller, der befinder sig tæt på modstandernes mål. Endelig kan det forekomme indirekte, når en forsvarsspiller i boldbesiddelse presses af en angriber og sparker bolden ind på denne, hvorpå bolden ender bag mållinjen.