Næstvedmotorvejen
planlagt motorvej mellem Næstved og Rønnede / From Wikipedia, the free encyclopedia
Næstvedmotorvejen er en mulig fremtidig motorvej, der planlægges anlagt mellem Næstved og Sydmotorvejen E47/E55 ved Rønnede.
Denne artikel beskriver en fremtidig begivenhed Denne artikel eller sektion handler om planlagt eller forventet fremtidig begivenhed. Der kan forekomme spekulativ information, og indholdet kan ændres dramatisk når begivenheden nærmer sig og mere information bliver tilgængelig. |
Næstvedmotorvejen | |||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Basisdata | |||||||||||||||||||||||||
Samlet længde: | 15 km | ||||||||||||||||||||||||
Region: | Sjælland | ||||||||||||||||||||||||
Årsdøgnstrafik: | 17.200-20.100 (2025)[1] | ||||||||||||||||||||||||
Tilslutninger og vejarbejder
|
Vejstrækningen indgår i Primærrute 54, der mellem Næstved og Sydmotorvejen er en 2-sporet hovedvej. Trafikken på strækningen er i perioder tæt på kapacitetsgrænsen for en 2-sporet vej. Det er trafikken på hverdage som er mest kritisk. Vejens linjeføring er ikke tidssvarende, og der er mange steder, hvor oversigtsforholdene gør det svært for trafikanterne at overhale. Ligeledes kører der i perioder en del landbrugstrafik på strækningen. Dette kombineret med trafikkens intensitet medfører primært i morgen- og eftermiddagsmyldretiden en reduceret fremkommelighed. Strækningen betjener især trafik mellem Næstved og Sydmotorvejen. Vejstrækningen har ca. 19.000 køretøjer i døgnet (hverdagsdøgntrafik, 2019), hvormed vejstrækningen er blandt de mest trafikerede hovedvejsstrækninger i Danmark, som ikke er motortrafikvej eller motorvej.[2]
En bred trafikaftale i 2017 fastlagde motorvejens linjeføring, men primo 2021 er der ikke vedtaget nogen anlægslov og bevilling til en evt. motorvej mellem Næstved og Rønnede.