NATO's generalsekretær
From Wikipedia, the free encyclopedia
NATO's generalsekretær er leder af Det Nordatlantiske Råd, der er det øverste organ i den internationale forsvarsalliance NATO. Generalsekretæren fungerer desuden som NATO's frontfigur udadtil og varetager medlemslandenes interesser, ligesom vedkommende er chef for alliancens ansatte.
Generalsekretær for NATO | |
---|---|
Periodelængde | 4 år (kan blive forlænget) |
Første indehaver |
Hastings Ismay 24. marts 1952 |
Hjemmeside | Office of the Secretary General |
Det er en uofficiel tradition, at NATO's generalsekretær er europæer. USA udpeger til gengæld traditionelt organisationens militære strategiske ledere.
Der kræves enighed om valget af kandidaten. De enkelte medlemslande har alle vetoret.
Generalsekretæren vælges efter uformelle diplomatiske drøftelser mellem medlemslandene, der hver foreslår en kandidat til posten. Generalsekretæren vælges for en periode af fire år. Lønnen er aldrig offentliggjort, men niveauet svarer til ledere af andre internationale organisationer som f.eks. FN og menes således at ligge på 1,5 mio. kr. årligt.[1]