Grønlandspumpen
undersøisk vandfald mellem Grønland og Island / From Wikipedia, the free encyclopedia
Grønlandspumpen er et enormt undersøisk vandfald mellem Grønland og Island. Grønlandspumpen er den afsluttende del af Golfstrømmen og er en drivende kraft i det globale thermohaline kredsløb. På engelsk kaldes Grønlandspumpen for Denmark Strait cataract eller North Atlantic Circulation Pump. Grønlandspumpen kaldes også "oceanernes kolde hjerte" og er et udtryk for at Golfstrømmens varme vand endeligt afkøles og synker til bunds. Man kalder dette fænomen for tungtvandsdannelse, dvs. dannelse af vand med højere densitet. På engelsk refereres generelt til downwelling og Atlantic meridional overturning circulation.[1] Samtidig sørger processen for at holde gang i den globale cirkulation og Grønlandspumpen er således en nødvendighed for Golfstrømmens transport af varmt vand til at mildne de Nordvesteuropæiske vintre, sammenlignet med vintrene på de samme breddegrader i Canada og Sibirien. Det anslås at tungtvandsdannelsen og nedsynkningen sker med 5 millioner kubikmeter per sekund, hvilket gør Grønlandspumpen til 350 gange mere voluminøst sammenlignet med det største vandfald på Jorden, det nu oversvømmede Guaíra-vandfald (portugesisk Salto de Sete Quedas) på grænsen mellem Brazilien og Paraguay. Grønlandspumpen har også et rekordstort fald på næsten 3.500 m.