Nordlig søelefant
From Wikipedia, the free encyclopedia
Den nordlige søelefant (Mirounga angustirostris) er den ene af to arter søelefanter (den anden er den sydlige søelefant), der tilhører familien ægte sæler (Phocidae). Navnet skyldes dels dyrenes størrelse, dels hannens (tyrens) oppustelige snabelagtige næse, som blandt andet anvendes i parringstiden, hvor den blæses op og er med til at skabe meget kraftige lyde. Tyrene bruger disse brøl til at komme i kontakt med hunnerne (køerne), og det er ikke ualmindeligt, at en tyr parrer sig med mere end 50 køer på en enkelt sæson.
Nordlig søelefant | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eukaryota |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
Orden | Carnivora (Rovdyr) |
Familie | Phocidae (Ægte sæler) |
Slægt | Mirounga |
Art | M. angustirostris |
Videnskabeligt artsnavn | |
Mirounga angustirostris Gill, 1866 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Tyrene kan blive op til fem meter lange, mens køerne er noget mindre med en størrelse på omkring tre meter. Også vægtmæssigt er der betragtelig forskel, idet fuldvoksne tyre vejer omkring 1.800 kg, mens køerne typisk vejer omkring 650 kg.