Norges rigsvåben
det norske statsvåben / From Wikipedia, the free encyclopedia
Det norske rigsvåben er et af de ældste i Europa. Det var oprindelig kongehusets våben.
I 1280 gav kong Erik Magnusson løven krone og sølvøkse. Øksen er Olav den Helliges martyrøkse, det våben som han dræbtes med under slaget ved Stiklestad. Ved at sætte den ind i våbenet markerede kongen at han var den legitime arvtager efter helgenkongen, «rex perpetuus norvegiae».
Det norske rigsvåbens udseende har ændret sig gennem tiden i takt med skiftende mode indenfor heraldikken. I senmiddelalderen blev økseskaftet gradvis forlænget, til hele øksen lignede en langskaftet hellebard. Skaftet blev også mere og mere krumt for at passe til de skjoldformer som var populære, og ikke mindst for at få våbenmærket til at passe som møntbillede. Den foroverbøjede løve som med alle fire poter holdt hellebarden med krumt skaft ("gyngehesten") var enerådende gennem hele dansketiden, til kong Oscar I bestemte rigs- og kongevåbenets udseende ved kongelig resolution af 10. juni 1844. Hermed blev den kortskaftede økse genindført, men stadig med løven i foroverbøjet stilling, og skjoldformen var nærmest firkantet efter tidens heraldiske skik. Dette var første gang en officiel udformning af rigsvåbenet blev lovfæstet. Resolutionsteksten fastslår at Norges rigsvåben er:
- Et rødt fiirkantet Skjold, i hvilket sees en, nederst fra Venstre og opad til Høire i fremadskridende Stilling opreist kronet gylden Løve, med aabent Gab og udstrakt Tunge, holdende i Forlabberne en opløftet Stridsøxe med gyldent Skaft og Blad af Sølv, – over Skjoldet en kongelig Krone.
Den norske løve var en orden, der blev indstiftet af Kong Oscar 2. den 21. januar 1904 med den hensigt at give Norge et ordensvæsen, som i status og rang kunne være ligeværdigt med det svenske.