Nyklassisk økonomi
From Wikipedia, the free encyclopedia
Nyklassisk økonomi er en retning inden for makroøkonomi, som er karakteriseret ved at lægge vægt på vigtigheden af at have et udtrykkeligt mikroøkonomisk fundament for de makroøkonomiske modeller og på rationelle forventninger hos de økonomiske aktører. Begge dele adskiller nyklassikerne fra ældre keynesianske tankegange, men er til gengæld noget, som nyklassikerne deler med den anden hovedstrømning inden for moderne makroøkonomi, nykeynesianerne. Mens nykeynesianske modeller arbejder med pristræghed og forskellige markedsfejl, går nyklassisk makroteori imidlertid som hovedregel ud fra, at markederne er præget af fuldkommen konkurrence; der er derfor heller ikke trægheder i pristilpasningen, og der vil generelt være markedsclearing, dvs. udbud vil være lig med efterspørgsel.