Nødpenge
From Wikipedia, the free encyclopedia
Nødpenge er betegnelsen for penge, der udstedes i tider, hvor der enten er knaphed på metal eller tider med inflation eller hyperinflation, der medfører, at der ikke er overensstemmelse mellem nominalværdi og metalværdien.
Det mest kendte tilfælde hvor nødpenge fungerede som valuta, er Tyskland og Østrig i tiden under og efter 1. Verdenskrig. I Tyskland udstedtes nødpenge fra krigens begyndelse og frem til efter krigens afslutning. I de første år slog de statslige myndigheder ned på denne praksis, men som krigen skred frem blev nødpenge almindelige, idet krigsindustriens behov for metal, hamstring af valuta i guld og sølv samt en generel inflation resulterede i en mangel på småpenge. Lokale tyske sogneråd, kommuner og visse handlende begyndte derfor at udstede nødpenge i form af lokale pengesedler. I mindre omfang kendes eksempler på nødmønter udstedt i billige metallegeringer eller sågar i porcelæn.