From Wikipedia, the free encyclopedia
Joseph Louis Elzéar Ortolan (født 21. august 1802 i Toulon, død 27. marts 1873 i Paris) var en fransk retslærd.
Joseph Ortolan | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 21. august 1802 Toulon, Frankrig |
Død | 27. marts 1873 (70 år) Paris, Frankrig |
Gravsted | Cimetière du Montparnasse |
Søskende | Jean-Félicité-Théodore Ortolan |
Barn | Eugène Ortolan |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | université Paul-Cézanne - Aix-Marseille III, Paris Universitet |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, jurist, historiker, forfatter, digter |
Fagområde | Statsforfatningsret, strafferet, poesi, retshistorie, komparativ ret med flere |
Arbejdsgiver | Paris Universitet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ortolan, som blev Dr. jur. 1829, arbejdede først som bibliotekar ved kassationsretten, holdt forelæsninger både ved Sorbonne og andetsteds, 1836 professor i Paris, 1848—51 medlem af det højeste undervisningsråd. Som forfatter behandlede Ortolan både den romerske ret, Explication historique des Instituts de l'empereur Justinien (I—II 1827, 12. udgave ved Joseph Émile Labbé 1883), og statsretten, Cours public d'histoire du droit politique et constitutionnel (1831), men særlig som kriminalist regnes han som en af Frankrigs klassiske forfattere i 19. århundrede; i hans strafferetlige værker — Cours de législation pénale comparée. Introduction philosophique (1841), Introduction historique (1841, ved G. Naryt), Eléments de droit pénal (1856, 5. udgave ved Albert Desjardins I—II 1886) og andre — forbindes gengældelses- og sikkerhedstanken. Af Ortholans øvrige værker skal endnu nævnes Notice biographique sur M. Dupin (1840), Les pénalités de l'enfer de Dante suivies d'une étude sur Brunetto Latini apprécié comme le maître de Dante (1873, oversat på spansk af José Vicente y Caravantez) og en digtsamling Enfantines. Moralités (1845, 2. udgave 1860).
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.