Pistolløbssekvens (George Lazenby)
From Wikipedia, the free encyclopedia
George Lazenbys pistolløbssekvens er den tredje producerede pistolløbssekvens blandt James Bond-filmene, og den første der blev brugt udelukkende i kun en af EON Productions' Bond-film, nemlig On Her Majesty's Secret Service (dansk navngivet Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste) fra 1969, hvilket også var den eneste til at have George Lazenby i hovedrollen som Ian Flemings hemmelige agent og kommandør James Bond (alias 007). Pistolløbssekvensen blev produceret op samtidig med selve filmen On Her Majesty's Secret Service med Maurice Binder, skaberen af sekvensen, som producent. Sekvensen blev instrueret af Peter R. Hunt, der valgte at bruge George Lazenby frem for en stuntman, som Terence Young gjorde det i de to første Bond-film, Dr. No og From Russia with Love, hvor han brugte stuntman Bob Simmons som James Bond i sekvensen.
I sekvensen ser man James Bond i jakkesæt og hat gå fra venstre side ind mod midten fra en skjult lejemorders pistols synsvinkel, indtil Bond når midten, hvorefter han vender sig mod kameraet og skyder den skjulte lejemorder, hvilket får blod til at løbe ned over kameraet. Noget unikt ved sekvensen er, at den hvide prik, der løber hen over skærmen i starten, stopper på midten, hvorefter ordene "Harry Saltzman and Albert R. Broccoli present" ("Harry Saltzman og Albert R. Broccoli præsenterer") kommer frem. On Her Majesty's Secret Service er den eneste Bond-film udover Dr. No til at gøre dette.[1]