P.L. Brandt
dansk politiker og fabrikant (1807-1849) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Preben Lihme Brandt (født 7. september 1807 i Odense, død 28. december 1849 samme sted) var en dansk klædefabrikant og politiker.[1]
Brandt var den yngste søn af farver Christian Brandt (1763-1814) og Marianne Lihme (1765-1835).[2] Han lærte farvning på forældrenes farveri og derpå klædefabrikation hos Hertzsprung i København, Cockerhill i Berlin 1830-1832 og Bockhacker i Hückeswagen i Vestfalen.[1] Han startede Preben Lihme Brandts klædefabrik i 1833 på Klaregade i Odense.[2][3][4] Fabrikken flyttede i 1840 til det nedlagte Sankt Knuds Klosters bygninger ved siden af Sankt Knuds Kirke.[2][5]
Brandt blev formand for borgerrepræsentantskabet i Odense i 1842 og borgerlig rådmand i 1844. Han var kongevalgt medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling 1848-1849.[1]