Primera División de Argentina
From Wikipedia, the free encyclopedia
Primera División de Argentina (eller "Liga Profesional de Fútbol") er den bedste fodboldrække i Argentina, hvori klubberne spiller om det argentinske mesterskab. Turneringen arrangeres af Argentinas fodboldforbund og har været afholdt siden år 1893. Ligaen er, ifølge det af FIFA anerkendte fodboldstatistik-site IFFHS, den tredjestærkeste fodboldliga i verden pr. 2010.[1]
Primera División | |
---|---|
Land(e) | Argentina |
Konføderation | CONMEBOL |
Etableret | 1891 |
Antal hold | 28 |
Niveauer på pyramide | 1 |
Nedrykning til | Primera B Nacional |
Pokalturnering | Copa Argentina |
International turnering | Copa Libertadores Copa Sudamericana |
Flest mesterskaber | River Plate (36) |
Hjemmeside | Hjemmeside |
Som i så mange andre latinamerikanske lande kåres der i den argentinske liga en mester hvert halve år, i modsætning til den europæiske model med én mester pr. år. Hvert efterår spiller holdene om Torneo Aperture (Åbningsturneringen), mens der om foråret spilles om Torneo Clausura (Afslutningsturneringen). Begge turneringer spilles over 19 kampe, hvor hvert hold møder hinanden én gang. Nedrykning til den næstbedste række, Primera B Nacional, bliver dog udregnet over begge turneringer.
Halvårsmesterskabet blev indført i 1991. Mellem 1967 og 1985 blev der afviklet to separate ligaer, kaldet National- og Metropolitanligaerne.
Det mest succesfulde hold er CA River Plate, der har vundet hele 33 mesterskaber.