Retsopgøret i Norge efter 2. verdenskrig
From Wikipedia, the free encyclopedia
Retsopgøret i Norge efter 2. verdenskrig (norsk: Det norske landssvikoppgjøret) var et retsligt opgør med medlemmer af det nationalsocialistiske parti Nasjonal Samling (NS) og tyskernes medhjælpere i Norge efter 2. verdenskrig.
Retsopgøret i Norge adskiller sig fra andre lande ved sin store bredde og sine milde straffe. Eksilregeringen i London havde forberedt sagerne fra og med 1941, hvor de første provisoriske anordninger blev udarbejdet. I 1942 kom den centrale forordning om, at medlemskab af National Samling (NS) – hvor 60.000 nordmænd var medlemmer i krigens løb – i sig selv var strafbart. Endvidere blev al slags bistand til fjenden – økonomisk, moralsk, militær – defineret som strafbar, med det resultat at anklagemyndigheden gik i gang med efterforskning af omkring 100.000 personer efter krigen.