Rynket rose
plante i rosenfamilien / From Wikipedia, the free encyclopedia
Rynket rose (Rosa rugosa) eller hybenrose er en 50-150 centimeter høj busk, hvis naturlige udbredelse er i Østasien. De unge skud er filthårede. Senere bliver de tæt besat med børster og helt rette torne. Blomsterne er usædvanligt store for en vildrose og dufter godt og stærkt. Frugten, hybenen er stor og fladtrykt kugleformet.
Rynket rose | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Rosales (Rosen-ordenen) |
Familie | Rosaceae (Rosen-familien) |
Slægt | Rosa (Rose) |
Videnskabeligt artsnavn | |
Rosa rugosa Thunb. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
I Europa er den indført og nu almindeligt udbredt (naturaliseret) i mange områder, hvor den anses for at være invasiv. I Danmark er den også vidt udbredt, specielt i kystegnene. Rynket rose er på Naturstyrelsens sortliste over invasive arter og breder sig uønsket i landet, da den kan udkonkurrere de naturlige danske arter.[1] Der er flere metoder til at bekæmpe planten, men det er svært og kræver ofte en længerevarende indsats, da selv små stykker rod igen kan skyde og frøene kan overleve flere år.[2] Siden 2021 har det været forbudt at sælge eller udveksle rynket rose i Danmark; planter man allerede har i haven må gerne blive stående, blot man ikke lader dem sprede sig.[3]