Råstof
From Wikipedia, the free encyclopedia
Et råstof er et naturligt forekommende stof, der udvindes for at udnytte det som råvarer. Minedrift, råolieudvinding, fiskeri og skovbrug er dermed råstof-udvindende virksomhed – også kaldet primærproduktion. Landbrugsvarer betragtes normalt ikke som råstoffer, da der her kan tales om produktion – landbrug betragtes dog som oftest som primærproduktion.
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Råstoffer kan inddeles i to brede kategorier, nemlig vedvarende råstoffer og ikke-vedvarende råstoffer eller mineralske råstoffer. Vedvarende råstoffer er generelt levende råstoffer, såsom skove og fisk, der automatisk kan genoprette det, man udvinder, hvis man udvinder bæredygtigt. Der er dog også ikke-levende råstoffer, der må betragtes som vedvarende, såsom solstråling, jord, vand og bølger. Se også vedvarende energi.