Publius Cornelius Scipio Africanus
From Wikipedia, the free encyclopedia
Publius Cornelius Scipio Africanus Major (236/235 f.Kr. – ca. 183 f.Kr.), ofte blot omtalt Scipio eller Scipio Africanus, var en romersk politiker og general, som er mest kendt for sit lederskab og bedrifter under den anden puniske krig. Han betragtes ofte som en af de største militære hærchefer og strateger gennem tiderne, hvor hans største militære præstation var hans sejr over den legendariske kartagiske hærføre Hannibal i forbindelse med Slaget ved Zama i 202 f.Kr. Denne sejr i Afrika gav ham æresbenævnelse og tilnavnet (et såkaldt agnomen) Africanus, der bogstaveligt talt betyder "afrikaneren", men menes at blive forstået som én erobrer af Afrika.
Publius Cornelius Scipio Africanus Mellem Romerske Republik | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 235 f.v.t. Romerriget |
Død | 183 f.v.t. Liternum, Italien |
Far | Publius Cornelius Scipio |
Mor | Pomponia |
Søskende | Lucius Cornelius Scipio Asiaticus |
Ægtefælle | Aemilia Tertia |
Børn | Gnaeus Cornelius Scipio, Publius Cornelius Scipio Africanus, Lucius Cornelius Scipio, Cornelia Africana, Cornelia Africana Major |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Oldtids romersk politker, Oldromersk millitærstab |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Forinden sine erobringer i Afrika, havde Scipio erobret det karthagiske Iberia (nutidens Spanien), der var kulmineret med Slaget ved Ilipa i 206 f.Kr., hvor Scipio havde besejret Hannibals bror Mago Barkas. Selvom Scipio blev betragtet som en helt af det romerske folk – primært som følge af sine sejre mod Karthago – havde han mange modstandere, særligt Cato den Ældre, som hadede ham inderligt. I 187 f.Kr. blev han stillet for retten i en skueproces sammen med sin bror for bestikkelse, som de angiveligt havde modtoget fra den seleukide konge Antiochos III under den romersk-seleucidiske krig. Desillusioneret af sine jævnaldrendes utaknemmelighed valgte Scipio at forlade Rom og trække sig tilbage fra det offentlige liv, for i stedet at bosætte sig i sin villa i Liternum (nær nutidens Napoli).