Sjælland
dansk ø / From Wikipedia, the free encyclopedia
Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95. største ø i verden. Hovedparten af øens 2.287.740 indbyggere (2017) bor i og omkring Danmarks hovedstad, København, i alt 1.213.822 (2012)[3].
Sjælland | |
---|---|
Geografi | |
Sted | Mellem Fyn og Skåne i Sverige |
Koordinater | 55°32′N 11°51′Ø |
Areal | 7.031 km² |
Administration | |
Land | Danmark |
Region | Region Hovedstaden og Region Sjælland |
Største by | København (1.363.296[1] (2023) indb.) |
Demografi | |
Folketal | 2.369.347[2] (2023) |
Befolkningstæthed | 325/km² |
- For alternative betydninger, se Sjælland (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Sjælland)
Mod vest adskilles Sjælland fra Fyn af Storebælt, mens det mod øst er Øresund, der adskiller Sjælland fra Skåne og dermed Sverige. Der er forbindelse til Fyn via Storebæltsforbindelsen, til Skåne via Amager og Øresundsbron, til Møn via Dronning Alexandrines Bro og til Falster via Farøbroerne og Storstrømsbroen. Der er flere forbindelser til Amager, herunder Langebro, Sjællandsbroen og Kalvebodbroerne.
I den nordiske mytologi blev Sjælland skabt af gudinden Gefion.