Skånelandene
From Wikipedia, the free encyclopedia
Skånelandene eller Skåneland er en fælles betegnelse for de tre tidligere danske landsdele Skåne, Halland og Blekinge, der tilfaldt Sverige ved Roskildefreden i 1658, samt Bornholm (se kort). Betegnelsen bygger på det latinske Terra Scaniae ("Skånes land") fra middelalderen. Skåneland er identisk med det område, hvor Skånske Lov var gældende og Lunds stift. Det er imidlertid omstridt, om regionen havde en fælles betegnelse og en fælles identitet før 1658. Navnet Skåneland er i kilder fra middelalderen brugt som et andet ord for Skåne og kan i en enkelt kilde fra 1300-tallet have dækket et større område. Men det er først fra slutningen af 1800-tallet, at den skånske historiker Martin Weibull lancerer begrebet Skåneland som samlebetegnelse for de tre tidligere østdanske landsdele og Bornholm.
Halland • Skåne • Blekinge • Bornholm | |
Sverige og en del af Danmark, med den historiske region Skåneland markeret med brunt, bestående af de nuværende svenske provinser Skåne, Halland og Blekinge samt den danske ø Bornholm. | |
Skånelands flag er registreret hos Skandinavisk Vapenrulla som et kulturelt symbol for regionen og har siden 1999 været brugt officielt af Skåne lens landsting. Skånelands flag fejres hvert år den tredje søndag i juli. | |