Spansk skovsnegl

arter af luft-vejrtrækkende slimdyr / From Wikipedia, the free encyclopedia

Den spanske skovsnegl (Arion vulgaris, syn. Arion lusitanicus[1][2]), også kaldet iberisk skovsnegl eller dræbersnegl, er en snegleart. Den spanske skovsnegl regnes for et skadedyr især i det nordlige Europa, fordi den i fugtige somre kan formere sig i stort tal. Den kan forveksles med sort skovsnegl, kældersnegl (der har vandrette striber) og rød skovsnegl, der typisk er større og orange-rødlig, medens spansk skovsnegl oftest er brunrødlig.

Quick facts: Spansk skovsnegl, Videnskabelig klassifikatio...
Spansk skovsnegl
Spansk skovsnegl
Spansk skovsnegl
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Mollusca (Bløddyr)
Klasse Gastropoda (Snegle)
Orden Stylommatophora
(Landlungesnegle)
Familie Arionidae
Slægt Arion (Skovsnegl)
Art A. vulgaris
Videnskabeligt artsnavn
Arion vulgaris
Moquin-Tandon, 1855
Synonymer
Arion lusitanicus auct. non-Mabille
Hjælp til læsning af taksobokse
Close

På trods af, at man ikke ved hvor den spanske skovsnegl stammer fra, er den misvisende blevet kaldt spansk skovsnegl og iberisk skovsnegl, fordi man har troet at den stammede fra Den Iberiske Halvø.