Stændermøde
From Wikipedia, the free encyclopedia
Ved stændermøder eller stænderforsamlinger forstås i almindelighed den slags politiske forsamlinger, hvor deltagerne er organiserede efter stænder. Politiske forsamlinger af denne art forekom siden de sidste århundreder af middelalderen i en række europæiske stater og holdt sig i den nærmest følgende tid, indtil de de fleste steder igen forsvandt under absolutismen. Kun i enkelte lande fortsatte de direkte i nutidens folkerepræsentationer, således navnlig i England, hvor parlamentet og særlig Underhuset kan betragtes som en fortsættelse af et stændermøde, der dog som følge af de engelske standsforholds ejendommelige karakter afveg noget fra fastlandets møder af tilsvarende art, samt i Sverige, hvis rigsdag lige indtil 1866 var et stændermøde. Storfyrstendømmet Finland bevarede den svenske regeringsform med fire stænder indtil 1906.
De fire stænder var gejstlighed, adel, borgere og bønder.
I mange lande organiseredes stænderne allerede i 12 – 1300-tallet, men i Danmark forekom det første gang i 1468, og fik først under Christian 4. og Frederik 3. større betydning. Efter år 1600 var der ikke længere bønder med til møderne.
Det var en stænderforsamling i 1789, der blev indledningen til Den Franske Revolution.