Svend Tveskæg
konge af Danmark, England og Norge (0963-1014) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963,[1][2] død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca. 985/86–1014 og konge af England 1013–1014. Han hævdede også overherredømme over Norge 1000–1014, men mest af navn da Norge stort set styrede sig selv.
Svend Tveskæg (dansk) Svein Tjugeskjegg (norsk) Sweyn Forkbeard (engelsk) | |||
---|---|---|---|
Konge af Danmark | |||
Regerede | 986-1014 | ||
Forgænger | Toke Gormsen | ||
Regent | Svend 1. Tveskæg | ||
Efterfølger | Harald 2. | ||
| |||
| |||
Ægtefæller |
Gunhild af Polen Sigrid Storråde | ||
Børn |
med Gunhild af Polen: med Sigrid Storråde | ||
Hus | Jellingdynastiet | ||
Far | Harald Blåtand | ||
Mor |
Den vendiske prinsesse Tove datter af Mistivoi eller Gunhild (ifølge Adam af Bremen) | ||
Født |
17. april 963[1] Danmark | ||
Død |
3. februar 1014 (50 år) Gainsborough | ||
Hvilested | York, senere flyttet til Trefoldighedskloster i Danmark | ||
Religion | Katolik | ||
Han var søn af Harald Blåtand, og blev konge af Danmark i 986 efter sin farbror Toke Gormsen. Han er i sagaerne beskrevet som Danmarks store vikingekonge. Det hævdes blandt andet, at han var med til at lokke den norske konge Olav Tryggvason i en fælde og dræbe ham i raseri over, at kong Olav havde været i seng med hans søster Thyra Haraldsdatter. Muligvis gjorde han oprør mod sin egen fader for at tage kongemagten. Endvidere erobrede han England, omend han døde fem uger efter, han var blevet valgt som engelsk konge.