Thorvald Ellegaard Arena
overdækket cykelbane i Odense / From Wikipedia, the free encyclopedia
Thorvald Ellegaard Arena er en overdækket cykelbane i Odense, med atletikfaciliteter i midten. Arenaen er opkaldt efter Thorvald Ellegaard. Arenaen ligger i Odense Idrætspark-området, som også har et fodboldstadion, idrætshal, atletikstadion, skøjtehaller, bowlinghal og cricketstadion.
Atletikbanerne indeholdende bl.a. 200 meter løbebaner i inderkredsen. Arenan ligger på samme sted som den gamle cykelbane. Arenas træbane er 250 meter lang, hvilket er samme længde som i Ballerup Super Arena, men en anelse kortere end den tidligere bane. Til gengæld er det ikke muligt at afholde større stævner på banen, da den er uden tilskuerpladser. Taget over den 7.000 kvadratmeter store kombinerede arena, er en tekstildug, som sikrer at både udøvere af banecykling og atletik kan træne og afvikle mindre konkurrencer hele året rundt. Samtidigt blev der anlagt en park nord for arenaen med en stor sø. Vandcenter Syd opsamler regnvandet fra de 13.200 kvadratmeter overdækning, og leder regnvandet ned i søen.