
Diabetes mellitus type 2
type af diabetes mellitus / From Wikipedia, the free encyclopedia
Type 2-diabetes eller Diabetes mellitus type 2 blev tidligere kaldt ikke-insulinafhængig sukkersyge eller gammelmandssukkersyge. Det er en stofskiftesygdom, som er kendetegnet ved forhøjet blodsukker.[2][3][4][5]
Type 2-diabetes, Diabetes mellitus type 2 Klassifikation | |
---|---|
![]() Symbolet for diabetes.[1] | |
Information | |
Navn | Type 2-diabetes, Diabetes mellitus type 2 |
Medicinsk fagområde |
endokrinologi, almen medicin ![]() |
Genetisk association | (lang liste) |
SKS | DE11 |
ICD-10 | E11 |
ICD-9 | 250.02 250.00, 250.02 |
OMIM | 125853 |
DiseasesDB | 3661 |
MedlinePlus | 000313 |
eMedicine | article/117853 |
MeSH |
D003924 ![]() |
Information med symbolet ![]() | |
Forhøjet blodsukker opstår som følge af insulinresistens og relativ insulinmangel.[6] Det er i modsætning til type 1-diabetes, hvor der er en total mangel på insulin på grund af destruktion af beta-celler i de Langerhanske øer i bugspytkirtelen.[7] De klassiske symptomer er stor tørst (polydipsia), hyppig vandladning (polyuria) og konstant sult (polyphagia). Type 2-diabetes udgør 90% af diabetes-tilfældene. De øvrige 10 % udgøres især af type 1-diabetes og graviditetsdiabetes. Overvægt anses for den største årsag til type 2-diabetes hos folk, der ikke er genetisk disponeret for sygdommen.
Type 2-diabetes reguleres først med øget motion og kostomlægning. Hvis dette ikke giver tilstrækkeligt lavt blodsukker, kan medicin som metformin eller insulin være nødvendig. Patienter, der får insulin, skal som regel tjekke blodsukker-niveauet jævnligt.
Diabetes er blevet meget mere udbredt i løbet af de sidste 50 år i takt med overvægt. I 2010 var der ca. 285 millioner, der led af sygdommen, sammenlignet med 30 millioner i 1985. På lang sigt kan et højt blodsukkerniveau give hjertelidelser, slagtilfælde, diabetisk øjensygdom, nyresvigt, som måske skal behandles meddialyse, og forringet blodcirkulation til lemmerne, hvilket kan føre til amputationer. Den akutte komplikation syreforgiftning (diabetisk ketoacidose), som man får af type 1-diabetes er sjælden.[8] Men der kan opstå nonketotisk hyperosmolær koma.