USA's højesteretspræsident
From Wikipedia, the free encyclopedia
USA's højesteretspræsident (Chief Justice of the United States) er leder af den dømmende gren af USA's regering og den ledende dommer i USA's højesteret. Som den højeste juridiske embedsmand i USA leder højesteretsdommeren højesterettens pligter, og præsiderer over rigsretssager mod præsidenten i Senatet. I moderne traditioner har højesteretspræsidenten også til opgave at modtage den tiltrædende præsidents embedsed, selvom dette ikke er påkrævet i USA's forfatning eller nogen anden lov.
USA's højesteretspræsident Chief Justice the United States | |
---|---|
Tiltale | Mister Chief Justice |
Udnævner | Præsidentiel udvælgelse med Senatets bekræftelse. |
Periodelængde | Livslangt |
Tilblivelse |
USA's forfatning 4. marts 1789 |
Første indehaver |
John Jay 26. september 1789 |
Den nuværende højesteretspræsident er John G. Roberts, Jr., der blev nomineret til embedet af præsident George W. Bush, og som tiltrådte embedet 29. september 2005 efter Senatets godkendelse af ham.
Højesteretspræsidentens løn fastsættes af Kongressen og er lidt højere end de andre medlemmer af højesteret. Pr. 2008 er den $ 217.400 pr. år.[1]