Vejle Boldklub sæson 2017-18
From Wikipedia, the free encyclopedia
Vejle Boldklub sæson 2017-18 er Vejle Boldklub's 9. sæson i træk i den næstbedste danske fodboldrække, 1. division, og den 126. som fodboldklub. Udover 1. division, deltog klubben i DBU Pokalen.
Formand | Andrei Zolotko | ||
---|---|---|---|
Cheftræner | Adolfo Sormani | ||
1. division | 1. pladsen | ||
DBU Pokalen | Anden runde | ||
Topscorer | Liga: Imed Louati (10 mål) Samlet: Imed Louati (10 mål) | ||
Højeste tilskuereantal hjemme | 10.192 (mod FC Fredericia 16. maj 2018) | ||
Laveste tilskuereantal hjemme | 1.744 (mod Skive IK 16. marts 2018) | ||
Tilskueresnit | Hjemme: 3.217 Ude: 1.768 | ||
| |||
|
Forud for sæsonen var klubben og cheftræner Andreas Alm blevet enige om at stoppe samarbejdet, efter bare en enkelt sæson i klubben.[1] Fjorten dage senere blev klubbens nye cheftræner Adolfo Sormani præsenteret.[2] Han havde bl.a. haft trænerroller i de italienske storklubber Napoli og Juventus.[2]
Vejle røg tidligt ud af pokalturneringen, da de noget overraskende kun nåede til anden runde, hvor de tabte på udebane med 3-1 til Jammerbugt FC. Bedre gik det dem dog i ligaen, hvor de den 20. maj 2018, efter en 2-0 sejr ude imod Thisted FC, kunne fejre at have sikret sig første pladsen i rækken med fem point ned til Esbjerg på anden pladsen. Dette betød at de havde sikret sig den direkte oprykningsplads til Superligaen efter ni sæsoners fravær.