Vestas Wind Systems
dansk vindmøllevirksomhed / From Wikipedia, the free encyclopedia
Vestas Wind Systems A/S (NASDAQ OMX: VWS) er en dansk fabrikant af vindmøller til fremstilling af elektrisk energi. Virksomheden regnes for at være verdens førende inden for sit felt og den største – målt på antal opstillede enheder.[5][6] I 2010 havde Vestas opstillet mere end 41.000 vindmøller i 65 lande fordelt over 5 kontinenter.
Vestas Wind Systems A/S | |
---|---|
Vindmølle fra Vestas | |
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform |
Aktieselskab NASDAQ OMX: VWS |
Branche |
Vindenergi Vindturbine |
Grundlagt | 1945 |
Grundlægger | Peder Hansen |
Hovedsæde | Aarhus |
Virksom i | Verdensomspændende |
Nøglepersoner |
Johannes Poulsen (1986-2002) Svend Sigaard (2002-2005) Ditlev Engel (2005-2013) Anders Runevad (2013–2019) Henrik Andersen (2019-)[1] |
Produkter |
Vindmøller Vindmølleparker |
Regnskab | |
Omsætning | 7.216 mio. EUR (2012) |
Resultat | 713 mio. EUR (2012)[2] (5,3 mia. DKK,-) |
Organisation | |
Antal ansatte | 17.253 globalt (pr. 30. juni 2013)[3] – heraf 4.100 i Danmark[4] |
Ejere |
BlackRock Marathon Asset Management |
Datterselskab | Vestas (Netherlands) |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside | |
CVR-nummer | 10403782 |
OpenCorporates | dk/10403782 |
Vestas blev grundlagt af Peder Hansen i 1945 under navnet VEstjysk-STålteknik A/S, hvis navn blev forkortet til Vestas. Dengang fremstillede virksomheden hårde hvidevarer, og begyndte at producere landbrugsudstyr.
Under den anden oliekrise i 1970'erne begyndte Vestas at undersøge vindmøllens potentiale som en alternativ, ren energikilde. I 1979 leverede Vestas de første vindmøller. Branchen oplevede et regulært boom i begyndelsen af 1980'erne, men i 1986 blev Vestas tvunget til at gå i betalingsstandsning, fordi markedet i USA kollapsede. Det skyldtes ændringen af en særlig skattelovgivning, der ellers havde sikret fordelagtige forhold for etablering af vindmøller. Vestas har siden da udviklet sig fra en pioner i branchen med en medarbejderstab på omkring 60 personer i 1987 til en global, højteknologisk og markedsførende virksomhed, der beskæftiger mere end 17.000 medarbejdere.[7][3]
I 1997 gik Vestas på børsen for at få tilført kapital til den fremtidige vækst og udvikling. Det resulterede i, at Vestas blev opkøbt af et hollandsk konsortium med storbanken ABN AMRO i spidsen. To år senere udvidedes aktiekapitalen yderligere. I 2002 takkede Johannes Poulsen af efter næsten femten år som administrerende direktør, og blev erstattet af den hidtidige økonomidirektør Svend Sigaard. Sigaard præsiderede frem til 2005. I disse år blev der ikke blot strammet op i organisationen, men der indledtes også en ny fase i selskabets historie. De første offshore vindmøller blev leveret i 2002 til Horns Rev, men måtte tages ned igen på grund af fejl i transformatorerne. Det illustrerede sårbarheden i forsyningskæden og gav anledning til at øge selvforsyningsgraden i de følgende år. I 2004 blev Vestas fusioneret med en anden dansk vindmølleproducent, NEG Micon A/S. Samme år overtog Siemens den danske vindmølleproducent Bonus Energy i Brande. Globale energigiganter som Siemens og General Electric gik for fuld kraft ind i vindmølleindustrien og indledte konsolideringsbølgen. Samarbejdsvanskeligheder mellem Vestas og NEG Micon førte til et ledelsesskifte, og den 1. maj 2005 tiltrådte Ditlev Engel som administrerende direktør i virksomheden.[8]
En måneds tid efter Engels tiltrædelse offentliggjorde han sin strategi for Vestas for 2005-2008: "The Will to Win". Den omfattede blandt andet en ny vision for Vestas: vind, olie, gas og erklærerede, at vindkraft skal være en energikilde på linje med olie og gas. Vestas lancerede den nye strategi, Nr. 1 inden for moderne energi, i august 2007 for at styrke sin markedsførende position og understrege det faktum, at vindkraft er en energikilde på linje med olie og gas.[9]
Vestas blev yderst hårdt ramt under den økonomiske krise – omkring 5.000 danske medarbejdere i Vestas blev fyret under krisen.[10] Den 21. august 2013 blev adm. direktør Ditlev Engel fyret efter en række år med dårlige resultater.[11] Engel blev afløst af svenskeren Anders Runevad, der kom til fra svenske Ericsson.[12]