Viktor Frankl
From Wikipedia, the free encyclopedia
Viktor Emil Frankl (født 26. marts 1905 i Wien, Østrig, død 2. september 1997 i Wien) var professor i neurologi og psykiatri ved Medizinische Universität Wien og var grundlæggeren af logoterapi, som er en særlig metode inden for eksistentiel terapi.[1][2][3]
| Viktor Frankl | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Pseudonym |
Gabriel Lion  |
| Født |
26. marts 1905 Wien, Østrig |
| Død |
2. september 1997 (92 år) Wien, Østrig |
| Gravsted |
Gamle jødiske kirkegård |
| Nationalitet |
 Østrigsk |
| Ægtefælle |
Tilly Grosser |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Wien Universitet |
| Beskæftigelse |
Professor, psykoterapeut, pilot, psykiater, psykolog, skribent, eksistentialistisk terapeut, kirurg, neurolog |
| Fagområde |
Psykiatri, psykologi |
| Arbejdsgiver |
Wien Universitet |
| Elever |
Raymond Ackerman |
| Kendte værker |
Den ubevidste Gud, Psykiatri og sjælesorg, Man's Search for Meaning |
| Påvirket af |
Alfred Adler, Sigmund Freud |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Store fortjenstkors m. stjerne af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden, Ehrenpreis des österreichischen Buchhandels für Toleranz in Denken und Handeln (1991), Ehrenring der Stadt Wien, Kardinal Innitzer-prisen, Preis der Stadt Wien für Naturwissenschaften (1970) med flere |
| Fængslet i |
Theresienstadt Ghetto, Dachau, Auschwitz |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
