Årets Nytårstorsk
Dansk antipris uddelt af Ekstra Bladet From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Årets nytårstorsk er en pris, som uddeles af Ekstra Bladet til den person, der har dummet sig mest i det forgangne år. Prisen udvælges af bladets læsere. Prisen er blevet uddelt siden 1977. Den, der har vundet prisen flest gange, er Uffe Ellemann-Jensen, som har hevet torsken hjem fem gange. Derimod har Lars Løkke Rasmussen været nomineret mest, nemlig 10 gange pr. 2019.[1]
Foruden torsken får vinderen også to flasker brændevin samt en karikaturtegning tegnet af Morten Ingemann.
Remove ads
Vindere
Flere oplysninger År, Vinder ...
| År | Vinder | Beskæftigelse | Begrundelse | Andre nominerede |
|---|---|---|---|---|
| 1977 | Inge Krogh | MF (Q) | For at bruge billeder fra en KZ-lejr under en lysbilledekampagne mod abort, samt for at kalde Mogens Glistrup (Z) for en af "Danmarks største psykopater". Begge sager gav en næse. [2] |
|
| 1978 | René Brusvang | MF (M) | For at udtale "Tiden er inde til, at Danmark klemmer røvballerne sammen" fra Folketingets talerstol ifb. finanslovens fremsættelse.[11] |
|
| 1979 | Preben Møller Hansen | Formand for Sømændenes Forbund |
| |
| 1980 | Erhard Jakobsen | MF (M) |
| |
| 1981 | Marius Andersen | Borgmester i Aalborg (A) | For Aalborg-skandalen, der i 1982 koster ham 6 måneders fængsel efter, at have modtaget bestikkelse fra en af kommunens storentreprenørere.[37] |
|
| 1982 | Uffe Ellemann-Jensen | Udenrigsminister (V) | For torskekvotesagen, hvor forhandlinger med Vesttyskland efterlod Nordsøen som en ureguleret EF-zone fra 1/1-1983.[45] | Listen er ufuldstændig |
| 1983 | Uffe Ellemann-Jensen | Udenrigsminister (V) | For at nedgøre et folketingsflertal udenom regeringen ifm. fodnotepolitikken, i en tale på Sabro Kro.[46] |
|
| 1984 | Arne Melchior | Trafikminister (M) | For at modtage Anders And i Københavns Lufthavn, udøve censur mod et kunstværk af Jens Jørgen Thorsen, og for at have et godt sovehjerte i folketingssalen.[56] | [57]
|
| 1985 | Britta Schall Holberg | Indenrigsminister (V) | For at nægte at lytte til Bløderforeningens bekymringer ifm. medicin, der skulle varmebehandles.
Den manglende varmebehandling resulterede i 89 HIV smittede, inden indenrigsministeren valgte at lytte, og kræve medicinen varmebehandlet. [58][59] |
|
| 1986 | Isi Foighel | Skatteminister (C) | For påskepakken, der skulle få danskerne til at begrænse privatforbruget. Der kom afgifter på bl.a. cigaretter, alkohol, charterrejser og elektronik.[68][69] | [70]
|
| 1987 | Carl Nielsen | DBU Formand |
| |
| 1988 | Mogens Camre | Fhv. MF (A) | For at finansiere sin valgkamp i 1988 ved at låne 5 mio. for at investere dem i obligationer, og generere et overskud på 50.000. Det var så lidt socialdemokratisk, at Camre blev fyret som Valbykredsens kandidat.[72] |
|
| 1989 | Elsebeth Kock-Petersen | Sundhedsminister (V) | For den forhadte medicinlov, der sænkede medicintilskuddet. Mere end 200.000 mennesker gav deres underskrift i mod loven. I flere måneder lukkede hun i som en østers, nok nægtede, at kommentere på sagen.[82] |
|
| 1990 | Uffe Ellemann-Jensen | Udenrigsminister (V) | Listen er ufuldstændig | |
| 1991 | H. P. Clausen | Folketingets Formand (C) | For sin rolle i Tamilsagen.[92] |
Listen er ufuldstændig |
| 1992 | Uffe Ellemann-Jensen | Udenrigsminister (V) | Ellemann bad aktivt om, at blive nomineret, og blev først nomineret, efter den endelige liste faktisk var lavet.
Den eneste reelle kommentar der blev lavet af Ekstra Bladet's redaktion var: "På en måde har han ret. Han er jo den, der har dummet sig mest, og så har han også ret til at blive torske-kandidat". [100] |
|
| 1993 | Poul Eefsen | Politidirektør | For sin håndtering af 18. maj urolighederne, hvor politiet skød efter demonstranter for første gang i fredstid.[110] |
|
| 1994 | Kaj Ikast | Fhv. trafikminister (C) | For Øresundsforbindelsen. [119] | [120]
|
| 1995 | Jytte Hilden | Kulturminister (A) | For at indsætte Christian Eugen-Olsen som formand for Statens Kunstfonds tonekunstudvalg.
Eugen-Olsen måtte trække sig kort tid efter, da han ikke kan læse noder.[121][122] |
[123]
|
| 1996 | Poul Nyrup Rasmussen | Statsminister (A) | For Salman Rushdie-sagen, hvor en prisoverrækkelse til Rushdie blev aflyst i 11. time. En elendig håndtering af en bog om Niels Helveg, der afslørede, at Helveg havde været inde over Nyrups kongemord af Svend Auken, samt for voldsom detailstyring af sit ministerhold. [124] | [125]
|
| 1997 | Uffe Ellemann-Jensen | Partileder, MF (V) | For flere uheldige sager, som Ekstra Bladet udtrykker således:
"Der var noget med et EU-direktiv om flugtskilte, hvor Uffe vredt kastede sig over en stakkels bankdirektør, som bare tillod sig at have ret. Der var det dér med Sorte Inge og indfødsretslovene, der var striden med Venstre-borgmestrene om privatisering, og der var ekskluderingen af en Venstre-mand, fordi han havde opført sig fornuftigt."[126]
|
[126]
|
| 1998 | Poul Nyrup Rasmussen | Statsminister (A) | For sin efterlønsaftale med de borgerlige partier. På trods af, at han lovet ikke, at røre efterlønnen.[132] | [133]
|
| 1999 | Marianne Jelved | Økonomiminister (B) | For at fjerne danskernes muligheder for at købe toldfri varer, når de er på charterrejser. [134] | [135]
|
| 2000 | Poul Nyrup Rasmussen | Statsminister (A) | For en meget kikset "ja til euroen"-kampagne, ved folkeafstemningen samme år.[136] | [137]
|
| 2001 | Keld Albrechtsen | MF (Ø) | For at række fuck mod en TV-skærm, med Anders Fogh Rasmussen der holder tale for Venstre, under valgaftenen i 2001. [138] | [139]
|
| 2002 | Peter Brixtofte | Borgmester i Farum (V) | For Brixtofte-sagen. [140] | [141]
|
| 2003 | Jacob Buksti | MF (A) | For at køre 173 km/t på en motorvej, hvor man må køre 110 km/t. Buksti var endvidere næstformand for Folketingets færdselssikkerhedskommission, og havde flere gange i medierne og på sin hjemmeside, tordnet i mod fartsyndere. [142] | [143]
|
| 2004 | Prins Joachim | Prins af Danmark | For at køre hasarderet og op mod 170 km/t på Helsingørmotorvejen, og for at være fanget på video, i at køre 140 km/t i en 90 km/t zone (Lyngbyvej), med Prins Nikolaj og Prins Felix på bagsædet. [144] | [145]
|
| 2005 | Hanne Nørrisgaard | Ejendomsmægler | For sit dobbeltrolle som ejer og formidler af ejendommene i Sadolin-parken på Amager, og for sin efterfølgende bøde på 75.000 kr. [146][147] | [148]
|
| 2006 | Abu Laban | Imam | For at få hidset hele den muslimske verden op i mod det land, der tog ham ind som flygtning og gav ham husly, pga. 12 tegninger af Muhammed. [149] | [150]
|
| 2007 | Jørgen Poulsen | MF (Y) | For at frivilligt at træde af som generalsekretær for Røde Kors, for derefter at kræve en fratrædelsesgodtgørelse på 750.000 kr. [152] | [153]
|
| 2008 | Birthe Rønn Hornbech | Integrationsminister (V) | For at i offentlighed, gentagende gange, gå i kritisk dialog med sig selv. [156] | [157]
|
| 2009 | Klaus Bondam | Teknik- og Miljøborgmester i København (B) | For at sige, at han aldrig skulle bygge sin borgmesterpost på Dansk Folkepartis mandater, for at kaste sig i favnen på selvsamme parti på valgaftenen. [158][159] | [160]
|
| 2010 | Karen Ellemann | Miljøminister (V) | For at lade et australsk skib passere igennem Danmark med dødelig giftigt kemisk affald, for dog at lave en kovending, da det blev opdaget i medierne, samt for at forsøge at forbyde forældre, at lave madpakker til deres børn i daginstitutionerne, som socialminister. [170] | [171]
|
| 2011 | Helle Thorning-Schmidt | Statsminister (A) | For de mange brudte valgløfter, og sin mands skattesag. [173] | [56]
|
| 2012 | Helle Thorning-Schmidt | Statsminister (A) | For de mange løftebrud som bl.a. indebar: | [176]
|
| 2013 | Lars Løkke Rasmussen | Partileder, MF (V) | For GGGI-sagen. [177] | [176]
|
| 2014 | Lars Løkke Rasmussen | Partileder, MF (V) | For endnu en bilagssag, og for at være tæt på at blive væltet af folk i egne rækker. [178][179] | [180]
|
| 2015 | Carl Holst | MF (V) | For at sidde som i minister i bare 93 dage, for derefter at trække som følge af en lang række møgsager. [181] |
|
| 2016 | Morten Messerschmidt | MEP (O) | For MELD og FELD sagerne. [192] | [193]
|
| 2017 | Anders Samuelsen | Udenrigsminister (I) | For at have ultimative krav om topskattelettelser, for derefter at sætte det hele over styr for ministerbiler. [194] | [195]
|
| 2018 | Kristian Jensen | Finansminister (V) | For at sætte hele skatteinddragelsen over styr, og for at sige "Faktisk har vi i min tid som skatteminister gennemført effektiviseringer for en milliard kroner, uden at det har betydet dårligere skattekontrol.", selvom Danskerne pr. 2018 havde en gæld til SKAT på 100 mia. kroner, mens kriminelle havde lænset SKAT for 12 mia. [196][197] | [198]
|
| 2019 | Rasmus Paludan | Partileder (P) | For fiflen med vælgererklæringer, samt for at bruge 100 millioner af skatteydernes penge på politibeskyttetelse på et år, i forbindelse med sin aggressive diskurs i udlændingedebatten.[208] |
|
| 2020 | Mette Frederiksen | Statsminister (A) | For sin magtfuldkommenhed, hvor demokratiet stort set blev tilsidesat med beføjelserne fra epidemiloven. Samt for minkskandalen, hvor 15 mio. mink blev dræbt på en ulovlig ordre fra Mette Frederiksen selv.[217] |
|
| 2021 | Mette Frederiksen | Statsminister (A) | For ikke at hjælpe danske børn der var fanget i Syrien, samtidigt med at PET vurderede de ikke var en trussel mod samfundet, for til sidst at ændre holdning.
Samt for "Slette-Mette", hvor der blev slettet SMS'er fra statministerens telefon, selvom disse havde interesse for mink-kommissionen.[227] |
|
| 2022 | Jakob Ellemann-Jensen[237] | Forsvarsminister og Partileder (V) | For at sige ting som:
- "Jeg kan godt love. Jeg kommer aldrig til at pege på Mette Frederiksen som statsminister" - "Jeg stoler ikke på Danmarks statsminister. Det gør jeg ikke." - "Danmark har ikke råd til fire år mere med Mette Frederiksen." - "Jeg går til valg på en borgerlig-liberal regering. Og hvis der er én ting, som vi virkelig har til fælles i den blå familie, så er det, at det er det, vi går til valg på. Der ved man, hvad man kan regne med." Derudover har han også kaldt Mette Frederiksen for "rædselsfuld" og at han "ikke kom til at gøre Mette Frederiksen til statsminister". Derefter indgik han i SVM-regeringen, med Mette Frederiksen som statsminister. [238] |
|
| 2023 | Mette Frederiksen | Statsminister (A) | For at afskaffe Store Bededag som helligdag i Danmark, blot en måned efter et folketingsvalg, hvor Socialdemokratiet ikke nævnte det med et ord. Derudover har der ikke været en konsistent argumentation for hvorfor den skulle afskaffes. [249][250] |
|
| 2024 | Mette Frederiksen | Statsminister (A) | For kovendinger omkring at danskerne arbejder for lidt og omkring modtagelse af kongelige ordener[260] |
|
Luk
Flere oplysninger Antal, Parti ...
| Antal | Parti | År |
|---|---|---|
| 15 |  Venstre |
1982, 1983, 1985, 1989, 1990, 1992, 1997, 2002, 2008, 2010, 2013, 2014, 2015, 2018, 2022 |
| 13 |  Socialdemokratiet |
1981, 1988, 1995, 1996, 1998, 2000, 2003, 2011, 2012, 2020, 2021, 2023, 2024 |
| 6 | Uden parti | 1979, 1987, 1993, 2004, 2005, 2006 |
| 3 |  Centrum-Demokraterne |
1978, 1980, 1984 |
| 3 |  Det Konservative Folkeparti |
1986, 1991, 1994 |
| 2 |  Radikale Venstre |
1999, 2009 |
| 1 |  Kristendemokraterne |
1977 |
| 1 |  Enhedslisten |
2001 |
| 1 | Ny Alliance | 2007 |
| 1 |  Dansk Folkeparti |
2016 |
| 1 |  Liberal Alliance |
2017 |
| 1 |  Stram Kurs |
2019 |
Luk
Flere oplysninger Antal, Person ...
| Antal | Person | År |
|---|---|---|
| 5 | Uffe Ellemann-Jensen | 1982, 1983, 1990, 1992 og 1997 |
| 4 | Mette Frederiksen | 2020, 2021, 2023 og 2024 |
| 3 | Poul Nyrup Rasmussen | 1996, 1998 og 2000 |
| 2 | Helle Thorning-Schmidt | 2011 og 2012 |
| 2 | Lars Løkke Rasmussen | 2013 og 2014 |
Luk
Flere oplysninger Antal, Person ...
| Antal | Person | År |
|---|---|---|
| 12 | Lars Løkke Rasmussen | 2006, 2008, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2016, 2018, 2019, 2023, 2024 |
| 8 | Poul Nyrup Rasmussen | 1994, 1995, 1996, 1997, 1998, 1999, 2000, 2001 |
| 8 | Uffe Ellemann-Jensen | 1982, 1983, 1990, 1991, 1992, 1995, 1997, 1999 |
| 8 | Pia Kjærsgaard | 1987, 1994, 1998, 2000, 2002, 2006, 2010, 2016 |
| 7 | Mette Frederiksen | 2009, 2016, 2019, 2020, 2021, 2023, 2024 |
| 6 | Anders Fogh Rasmussen | 1988, 2000, 2001, 2003, 2004, 2008 |
| 6 | Helle Thorning-Schmidt | 2005, 2010, 2011, 2012, 2013, 2024 |
| 5 | Mogens Camre | 1986, 1988, 1999, 2001, 2007 |
Luk
Fed skrift markerer en vinder.
Remove ads
Referencer
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads
Remove ads