2023

2023 (MMXXIII) begyndte på en søndag. Påsken faldt dette år den 9. april.

---

2023 MMXXIII

◄, 20. århundrede ◄ 21. århundrede ► 22. århundrede, ► ◄, 2000'erne, 2010'erne ◄ 2020'erne ► 2030'erne, 2040'erne, ► ◄◄, ◄, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022 ◄ 2023 ► 2024, 2025, 2026, 2027, 2028, ►, ►►

2023
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport

2023 i andre kalendere

Gregoriansk kalender	2023 MMXXIII
Ab urbe condita	2776
Armensk kalender	1472 ԹՎ ՌՆՀԲ
Kinesiske kalender	4719 – 4720 壬寅 – 癸卯
Etiopisk kalender	2015 – 2016
Jødisk kalender	5783 – 5784
Hindukalendere
- Vikram Samvat	2078 – 2079
- Shaka Samvat	1945 – 1946
- Kali Yuga	5124 – 5125
Iransk kalender	1401 – 1402
Islamisk kalender	1445 – 1446

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-2024

---

Se også 2023 (tal)

Forudsigelser og planlagte hændelser

Warren G Harding, 1920

• Slovenien planlægger at nedlægge Krsko-atomkraftværket, landets eneste atomkraftværk^[1].
• Den amerikanske historie- og arkæologiorganisation Ohio Historical Society frigiver kærlighedsbrevene mellem USAs 29. præsident Warren G. Harding (1865 – 1923) og hans angivelige elskerinde Carrie Fulton Phillips (1873 – 1960) – hundrede år efter hans død.
• Storebæltsbroen var forventet tilbagebetalt.^[2] I 2011-årsrapporten for Sund & Bælt blev dette imidlertid justeret, så broen nu forventes tilbagebetalt i 2029.^[3]

Begivenheder

Januar

• 1. januar - Prins Joachims børn Nikolai, Felix, Henrik og Athena mister deres titler som prinser og prinsesse og er fremover grever og komtesse.^[4]
• 7. januar - Afstemningen om posten som formand for Repræsentanternes Hus slutter efter 14 stemmerunder. Det er første gang siden 1923, at en afstemning tager mere end én runde.^[5] Republikaneren Kevin McCarthy blev valgt formand.
• 8. januar - Brasiliens kongres bliver angrebet af demonstranter.^[6]
• 28. januar - En kinesisk luftballon observeres i nordamerikansk luftrum og bliver en uge senere skudt ned af amerikanerne.

Februar

• 6. februar - Tyrkiet rammes af landets kraftigste jordskælv nogensinde. 59.259 personer meldes omkommet i Tyrkiet og Syrien.
• 17. februar - Stormen Otto rammer Nordeuropa
• 28. februar - Folketinget stemmer for at afskaffe store bededag i 2024. 95 stemmer for (Moderaterne, Socialdemokratiet, Venstre og Radikale Venstre) og 68 stemmer imod.^[7]
• 28. februar - 57 personer dør ved en togulykke i Grækenland

Marts

• 18. marts - Mindst 15 mennesker dør og flere hundreder bliver såret i forbindelse med et jordskælv i Guayas i Ecuador.
• 30. marts - Den tidligere amerikanske præsident, Donald Trump, bliver tiltalt for misbrug af kampagnepenge, da han i 2016 betalte pornostjernen Stormy Daniels^[8] for at være stille om en affære, de havde i 2006, et år efter Trump blev gift.^[9][10]

April

• 4. april - Finland optages i NATO.
• 15. april - En 13-årig pige fra Sydvestsjælland bortføres og voldtages, men findes dagen efter i god behold.
• 21. april - Storbritanniens vicepremierminister, Dominic Raab, går af fra sin post efter anklager af mobberi fra hans personale. Han genopstiller ikke til næste Britiske parlamentsvalg i 2024/25.^[11][12]

Maj

• 6. maj- Kroningen af Storbritanniens Charles III og Camilla finder sted. Det er første gang siden 1953, at en britisk monark bliver kronet.

Juni

• 2. juni - Mindst 288 personer omkommer i en togulykke i Indien.^[13]
• 9. juni - Donald Trump er tiltalt igen, denne gang i Florida, for at have stjålet hemmelige dokumenter da han forlod det Hvide Hus i 2021.^[14]

Juli

• 23. juli - Jonas Vingegaard vinder Tour de France for anden gang i træk.^[15]
• 26. juli - Nigers første demokratisk valgte præsident Mohamed Bazoum afsættes ved et militærkup.

August

• 6. august - Filmen Barbie omsætter for mere end én milliard dollar som den første film nogensinde med en kvindelig instruktør.
• 23. august - Lederen af Wagnergruppen, Jevgenij Prigosjin, omkommer ved et flystyrt.
• 30. august - Gabons præsident Ali Bongo afsættes ved et statskup.

Oktober

• 3. oktober - Det Republikanske parti vælter Formanden for Repræsentanternes hus, Kevin McCarthy fra sin post, den første Formand for USAs repræsentanternes hus til at blive væltet fra magten.
• 7. oktober - Hamas indleder et overraskelsesangreb ind i Israel, hvilket igangsætter Israel-Hamaskrigen 2023
• 15. oktober. Prins Christians 18 års fødselsdag
• 20. - 21. oktober - en stormflod rammer den vestlige Østersø i det sydlige Danmark og Nordtyskland.
• 24. oktober - Jonas Vingegaard modtager cykelsportsprisen Vélo d'Or som den første dansker i historien.

November

• 22. November - Valg i Nederlandene: Højrepopulisten Geert Wilders vinder valget, Socialdemokraten Frans Timmermans kommer på 2. pladsen.

December

• 21. december - Det nordlige Europa rammes af Stormen Pia.

Årsdage

Udsigt over Vilnius i 1912

• Litauens hovedstad Vilnius fejrer sin 700 årsdag.
• 29. oktober – Tyrkiet fejrer sin 100 årsdag.

Dødsfald

Hovedartikel: Døde i 2023.

• 1. januar – Lise Nørgaard, dansk journalist og TV-serieforfatter (født 1917).^[16]
• 10. januar – Konstantin 2. af Grækenland, konge af Grækenland (1964–1973)^[17]
• 12. januar – Lisa Marie Presley, amerikansk sanger og sangskriver (født 1968).^[18]
• 16. januar – Gina Lollobrigida, italiensk skuespillerinde (født 1927).
• 21. januar – Ritt Bjerregaard, dansk politiker og tidligere minister (født 1941).^[19]
• 18. februar – Britt Bendixen, dansk danseinstruktør (født 1942).^[20]
• 18. februar – Leo Nielsen, dansk musiker (født 1955).^[21]
• 1. marts – Just Fontaine, fransk fodboldspiller (født 1933).^[22]
• 21. marts – Willis Reed, amerikansk basketballspiller (født 1942).^[23]
• 1. april – Dario Campeotto, dansk sanger, skuespiller og entertainer (født 1939).
• 14. april – Bengt Burg, dansk radio- og tv-vært (født 1945).
• 24. maj – Tina Turner, amerikansk sangerinde (født 1939).
• 8. juni – Peter Belli, dansk sanger (født 1943).
• 12. juni – Silvio Berlusconi, italiensk politiker og tidligere premierminister (født 1936).
• 28. oktober – Matthew Perry, canadisk/amerikansk skuespiller (født 1969).
• 26. december– Wolfgang Schäuble, tysk politiker (født 1942).^[24]

Nobelprisen

• Fysiologi eller medicin: Katalin Karikó og Drew Weissman "for deres opdagelser vedrørende nukleosidbasemodifikationer, der muliggjorde udviklingen af effektive mRNA-vacciner mod COVID-19".
• Fysik: Pierre Agostini, Ferenc Krausz og Anne L'Huillier for deres "eksperimentelle metoder som genererer attosekundpulser af lys for studier af elektrondynamik i materie".
• Kemi: Moungi G. Bawendi, Louis E. Brus og Aleksej I. Jekimov for "opdagelsen og syntesen af kvanteøer".
• Litteratur: Jon Fosse for "sine innovative teaterstykker og prosa, som giver stemme til det usigelige".
• Fredsprisen: Narges Mohammadi for sin "modige kamp for menneskerettigheder, frihed og demokrati i Iran".
• Økonomi: Claudia Goldin "for at have forøget vores forståelse af kvinders forhold på arbejdsmarkedet"