Aarhus Kommune
dansk kommune i Region Midtjylland From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Aarhus Kommune eller Århus Kommune[3] er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 373.388 indbyggere (2025)[2], kun overgået af Københavns Kommune. Kommunen har siden Strukturreformen i den offentlige sektor i 2007 været en del af Region Midtjylland. Kommunen er en del af Byregion Østjylland.
Kommunen brugte i perioden 1948 (hvor bolle-å blev indført som del af Retskrivningsreformen i 1948) til 2010 stavemåden "Århus", men har siden 1. januar 2011 kaldt sig "Aarhus". I oktober 2010 stemte byrådet, ledet af borgmester Nicolai Wammen, for at ændre stavemåde.[4]
Remove ads
Geografi
Kommunen har et areal på 469.56 km² og har 373.388 indbyggere (2025)[2].
Remove ads
Demografi
Aarhus Kommune har gennem århundreder været blandt de kommuner i Danmark, der har oplevet størst befolkningstilvækst. Helt tilbage til 1801 er kommunens indbyggertal således vokset forholdsvist mere end landet som helhed.[6] Kommunen fik den 28. august 2008 sin indbygger nummer 300.000.[7]
I Aarhus by bor der 239.865 (2009) [8]. I Aarhus Kommune, som bl.a. omfatter de omkringliggende satellitbyer Løgten-Skødstrup, Hjortshøj, Lystrup, Trige, Lisbjerg, Sabro, Harlev, Solbjerg, Mårslet, Beder og Malling, bor der 349.910 indbyggere (1. januar 2020).[9] Aarhus Kommune befinder sig dermed netop inden for top 100 over de største subnationale administrative enheder i EU. I årene 2012-2022 forventes folketallet i kommunen at stige med ca. 35.000 personer, så det i løbet af 2022 vil passere 350.000. Det er en stigning på 11,2 %.[10]
Aarhus Kommune beskæftiger pr. januar 2024 mere 33.000 medarbejdere (knap 24.000 fuldtidsstillinger)[11] og er dermed kommunens suverænt største arbejdsgiver indenfor kommunegrænsen samt én af Danmarks største offentlige arbejdsgivere. Det årlige driftsbudget er på ca. 24 mia. kr.[12]
Remove ads
Byens styre
Kommunen ledes af et 31 medlemmer stort byråd og har som den eneste i landet magistratsstyre. Efter 4 år med Venstres Louise Gade i borgmesterstolen, lykkedes det i 2005 Socialdemokraterne at generobre posten, som partiet har beklædt, siden Aarhus i 1918 fik sin første folkevalgte borgmester. Aarhus' borgmester er Anders Winnerskjold (S). Han afløste Jacob Bundgaard, da denne i 2024 valgte at trække sig fra borgmesterposten.
Mandatfordeling 1970–2021
For valgresultater for Aarhus Kommune før 1970 se: Århus Købstadskommune.
Nuværende byråd
Magistraten har følgende medlemmer:[29]
Kommunalbestyrelsen 2017-2021
*= Keld Hvalsø fik orlov på ubestemt tid, men genoptog aldrig arbejdet i Århus byråd, og var derfor de facto udtrådt.
Remove ads
Borgmestre
Førend titlen som borgmester blev indført, hed byens øverste leder Proconsule, og repræsentanterne i byens råd var consules. Ordet consules nævnes første gang i Århus i 1284.
Længe var det kutyme, at kongen udpegede to borgmestre. Dette fortsatte også efter at byen fik folkevalgte borgmestre.
I 1619 indførte Kong Christian d. 4. et princip, hvor den ældste rådmand og borgmesteren byttede plads. Disse rådmænd, der var borgmestre midlertidigt, blev derfor kendt som "fastelavnsborgmestre". Ordningen blev afskaffet i midten af 1600-tallet.
- (Nævnt som Proconsule) 1395 Johannes Smed
- (Nævnt som Proconsule) 1395 Peder Vinmand
- (Nævnt som Proconsule) 1404 Peder Vinmand
- (Nævnt) 1404 Jens Brun
- (Nævnt) 1416 Thyri Esbernsen
- (Nævnt) 1416 Erik Litle
- (Nævnt) 1418 Eskil Mogensen
- (Nævnt) 1418 Bertel Gørval
- (Nævnt) 1423 Jens Pedersen
- (Nævnt) 1438 Mogens Nielsen
- 1440 - 1445 Jens Hvidsen
- 1440 - 1445 Peder Skytte
- (Nævnt) 1445 Peder Litle
- 1456 - 1474 Christian Mandrup
- (Nævnt) 1459 Jens Hvidsen
- 1462 - 1470 (måske frem til 1476) Mathias Pedersen
- 1471 - 1491 Claus Pedersen
- 1476 - 1497 (måske frem til 1504)
- 1496 - 1512 Erik Pedersen
- 1507 - 1521 Niels Andersen
- 1521 - 1540 Mogens Lauritsen
- 1526 - 1546 (måske frem til 1552) Michel Jensen
- 1540 - 1557 Knud Galthen
- 1552 - 1574 (måske frem til 1579) Laurids Fog
- 1559 - 1575 (måske frem til 1579) Peder Knudsen Skriver
- 1579 - 1584 Lauritz Christensen
- 1580 - 1588 Dines Thøgersen
- 1584 - 1615 Niels Pedersen Bording
- 1588 - 1608 (måske frem til 1612) Jørgen Jørgensen Sommerfeld
- (Nævnt) 1608 Oluf Rasmussen
- 1615 - 1618 Villum Johansen Worm
- 1617 - 1620 Hans Hansen Grønbæk
- 1619 - 1622 Peder Pedersen Borum
- 1622 - 1624 Villum Johansen Worm
- 1623 Clemen Jensen Smagbier (Fastelavnsborgmester)
- 1624 - 1625 Morten Jensen
- 1624 - 1626 Rasmus Pedersen Gius
- 1625 - 1626 Jens Sørensen Stigsen
- 1626 Søren Jensen Frost (Fastelavnsborgmester)
- 1628 Jens Lauridsen Bording
- 1629 - 1641 Peder Pedersen Borum
- 1632 Rasmus Pedersen Gius
- 1632 - 1640 Søren Jensen Frost
- 1641 - 1642 Jens Lauridsen Bording
- 1641 - 1642 Jens Christensen (Fastelavnsborgmester)
- 1642 Christen Carlsen
- 1646 Rasmus Nielsen Skriver
- 1646 Hans Pedersen Flensborg
- 1648 Anders Lydichsen
- 1648 - 1649 Wulff Baltzersen
- 1649 - 1650 Hans Pedersen Flensborg
- 1650 - 1652 Hans Jostsen
- 1650 - 1652 Rasmus Nielsen Skriver
- 1653 - 1658 Christen Carlsen
- 1653 - 1659 Anders Lydichsen
- 1659 - 1666 Christen Jensen
- 1664 - 1667 Christen Henrik Pedersen
- 1666 - 1679 Jesper Nielsen Hutfeld
- 1668 - 1670 Jacob Søren Schandorph
- 1670 - 1678 Jacob Michelsen
- 1670 - 1681 Jørgen Rasmussen Juel
- 1676 - 1680 Niels Madsen
- 1679 - 1695 Jens Rasmussen Laasbye
- 1681 - 1701 Michel Michelsen Malling
- 1695 - 1708 Jens Christensen Basballe
- 1701 - 1726 Hans Jensen Winther
- 1708 - 1710 Anders Henriksen Vendelboe
- 1710 - 1740 Christian Jensen Basballe
- 1726 - 1735 Ditlev Eggers
- 1735 - 1760 Peder Jensen Laasbye
- 1739 - 1749 Søren Michelsen Gylling
- 1740 - 1769 Mogens Andreas Geertsen
- 1762 - 1783 Frederik Christian Gleerup
- 1783 - 1800 Niels Rohde
- 1801 - 1813 Niels Hviid
- 1813 - 1818 Jens Leegaard Schumacher
- 1818 - 1847 Hans Alstrup Fleischer
- 1848 - 1866 Christian Ehlers Hertz
- 1866 - 1885 Ulrich Christian von Schmidten
- 1886 - 1905 Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard
- 1905 - 1919 Ernst Christopher Lorentz Drechsel
- 1926 - 1939 Knud Ørbæk Holch
- 1939 - 1941 Erik Høgstrøm
Borgmestre i nuværende Aarhus Kommune
Remove ads
Kommunens historie
I begyndelsen af 1960'erne førte den daværende Århus Købstadskommune en række drøftelser med forstadskommunerne om sammenlægning. Det førte dog ikke nogen sammenlægning af kommunerne med sig i første omgang. Den 1. april 1962 blev Aarhus dog udvidet med dele af de nordlige forstadskommuner, Hasle, Tilst-Kasted og Vejlby Risskov kommuner, som overgav et areal på 19,03 km² med 1.150 indbyggere til Århus Købstadskommune. Kommunes areal blev dermed næsten fordoblet fra 19,81 km² til i alt 38,45 km².
Kommunalreformen i 1970
Allerede inden kommunalreformen blev det forsøgt at danne Solbjerg som en levedygtig kommune syd for Aarhus:
Med kommunalreformen mistede begrebet købstad sin betydning. 19 sognekommuner blev lagt sammen med Århus Købstadskommune til Aarhus Kommune i dens nuværende udstrækning:
Hertil kom Fastrup ejerlav i Vitved Sogn, som ellers kom til Skanderborg Kommune. Aarhus Kommune afgav derimod 15 matrikler i Hvilsted Sogn til Odder Kommune og et lille areal i Skødstrup Sogn til Rosenholm Kommune.[47]
Strukturreformen i 2007
Aarhus Kommune ændrede ikke omfang ved strukturreformen. Men Samsø Kommune var på grund af sit indbyggertal i fare for at blive tvangsfusioneret med en anden kommune, så ø-kommunen benyttede sig af muligheden for at indgå en øsamarbejdsaftale med Aarhus Kommune, som derfor løser en række opgaver for Samsø.
Remove ads
Se også
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads