Acorn Computers
From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Acorn Computers Ltd. var en britisk computervirksomhed etableret i Cambridge, England i 1978 af Hermann Hauser, Chris Curry og Andy Hopper.[1] Virksomheden producerede en række computere i 1980'erne med tilhørende software, der var meget populære på hjemmemarkedet, og de har historisk set været indflydelsesrige i udviklingen af computerteknologi som mikroprocessorer.

Virksomhedens Acorn Electron, udgivet i 1983, og den senere Acorn Archimedes, var meget populære i Storbritannien, mens Acorns BBC Micro-computer dominerede markedet for uddannelsescomputere i 1980'erne.[2] Virksomheden designede også ARM-arkitekturen og styresystemerne til ARM; Arthur og RISC OS. Arkitekturdelen af virksomheden blev udskilt som Advanced RISC Machines (forkortet ARM) under et joint venture med Apple og VLSI Technology i 1990, nu kendt som Arm Holdings, som er dominerende på markedet for mobiltelefoner og personlige digitale assistenter (PDA) mikroprocessorer i dag.[3]
I 1990'erne lancerede Acorn Risc PC-serien og Acorn Network Computer, og de havde også en periode på markedet for set-top-bokse og uddannelsesudstyr. Imidlertid førte økonomiske problemer til, at virksomheden lukkede sin arbejdsstationsafdeling i september 1998, hvilket effektivt stoppede deres hjemmecomputerforretning og aflyste udviklingen af RISC OS og Phoebe-computeren.[4] Virksomheden blev opkøbt og i vid udstrækning afviklet i begyndelsen af 1999.[5][6] I bakspejlet bliver Acorn undertiden omtalt som det "britiske Apple"[7][8] og er blevet sammenlignet med Fairchild Semiconductor for at være en katalysator for startups.[9][10]
Remove ads
Se også
- Micro Bit - anvender ARM Cortex-M0 eller ARM Cortex-M4F
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads