Aleksandr Friedmann

Aleksandr Aleksandrovitj Friedmann (russisk: Алекса́ндр Алекса́ндрович Фри́дман, tr. Aleksándr Aleksándrovitj Frídman; født 16. juni 1888^[4] i Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige, død 16. september 1925 i Leningrad, Sovjetunionen) var en sovjetisk kosmolog, fysiker og matematiker. Friedmann regnes som en af grundlæggerne af den dynamiske meteorologi.

Aleksandr Friedmann
Personlig information
Født	16. juni 1888 Sankt Petersborg, Rusland
Død	16. september 1925 (37 år) Sankt Petersborg, Rusland
Dødsårsag	Plettyfus
Gravsted	Smolenskoje kirkegård
Bopæl	Pavlovsk (1913-1914) Kijev (1916-1917) Sankt Petersborg (fra 1920) Perm (1918-1920)
Far	Aleksandr Fridman
Mor	Ludmila Ignatievna Friedmann
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Sankt Petersborgs Gymnasium nr. 2 (1897-1906), Fysiks og matematisk fakultet ved Skt. Petersborg Universitet (1906-1910)
Elev af	Vladimir Steklov
Professorater	Jus docendi
Beskæftigelse	Fysiker, matematiker, meteorolog, videnskabsmand
Fagområde	Dynamisk meteorologi, teoretisk fysik, theoretical meteorology[1], hydromekanikk[2], kosmologi med flere
Arbejdsgiver	N.G. Kusnetsovs flådeakademi, Sankt Petersborgs statslige polytekniske universitet, Statsuniversitetet i Perm (1918-1920), Sankt Petersborg Statstransportuniversitet (1910-1913), Sankt Petersborgs mineuniversitet (1910-1913), Sankt Petersborgs Statsuniversitet (1920-1925), Phazotron[3], A.I. Vojejkov geofysisk hovedobservatorium (1920-1925), Vavilov Statsinstitut for optik (1920'erne-1920'erne)
Arbejdssted	Statsuniversitetet i Perm
Elever	Nikolai Kochin, Ilya Kibel, Vladimir Fok, George Gamow
Kendte værker	dynamisk meteorologi, Friedmanns ligninger, Friedmann–Lemaître–Robertson–Walker mål
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Sankt Vladimirs orden, Sankt Vladimirs orden, 4. klasse, Det gyldne sværd for tapperhed, Storkorset af Sankt Georg, 4. klasse, Leninprisen med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Han fik sin kandidatgrad fra Sankt Petersborgs Statsuniversitet i 1910 og arbejdede derefter som lektor, fra 1918 var han professor ved Perms Statsuniversitet. Fra 1913 arbejdede han desuden på det aerologiske observatorium i Pavlovsk, hvor han efter kort tid blev specialist i meteorologi. Han blev i 1920 ansat ved observatoriet i Petrograd. Kort før sin død blev han leder af observatoriet.

Friedmann er særligt kendt for sine værdifulde bidrag til kosmologien, hvoraf flere var baseret på Einsteins almene relativitetsteori. Han udviklede i 1922 en matematisk beskrivelse af universets dynamiske udvikling, som i dag indgår i Big Bang-teorien. Friedmanns teori bygger på antagelser om homogenitet i fordelingen af stof i rummet og kaldes Friedmann-ligningerne.

Han døde af tyfus, blot 37 år gammel.