From Wikipedia, the free encyclopedia
Betændelse eller inflammation er den mest almindelige og grundlæggende patologiske reaktion.
Betændelse er en lokal reaktiv forandring i vævene efter skader eller irritation.
Formålet med betændelsesreaktionen er:
Begrebsafklaring Det må understreges at begreberne betændelse og inflammation ofte bruges synonymt og betegner kroppens reaktion på et irritament. Til forskel for dette er en infektion betegnelsen for mikroorganismers invasion og beskadigelse af et væv. En betændelse er derfor ikke det samme som en infektion, selvom kroppen dog altid vil reagere på en infektion ved at starte en inflammation.
De klassiske symptomer er:
Betændelsesreaktionen opstår når cellerne i et væv udsættes for en påvirkning, som enten ødelægger eller dræber cellerne. Årsagen kan f.eks. være iltmangel (iskæmi), infektion, autoimmun reaktion, traumer eller kemisk påvirkning.
Når cellerne i vævet udsættes for en sådan påvirkning, ødelægges nogle bestemte celler, som kaldes mastceller. Disse celler findes i næsten alle væv i kroppen og indeholder en række stoffer, som starter reaktionen. Denne del af reaktionen kaldes for degranulering.
Ved degranuleringen udskiller mastcellerne histamin og forskellige kemotaktiske stoffer. Histamin binder sig til blodkarrets endotelceller, hvilket medfører to reaktioner. Den første reaktion er at blodkarret udvider sig, så der kommer mere blod til det skadede væv. Den anden reaktion er at endotelcellerne trækker sig sammen, så karvæggen bliver mere gennemtrængelig for væske og celler bl.a. hvide blodlegemer. Denne udsivning kaldes for ekssudation og er grunden til hævelsen og rødmen.
Den sidste del af inflammationen kaldes migration. Her vandrer celler fra blodet og ud i det skadede væv. Det er specielt den type hvide blodlegemer, som kaldes neutrofile granulocytter som migrerer. Granulocytterne er fagocytter, det vil sige celler, som 'æder' andre celler eller celledele. De kan derfor optage og derved fjerne de skadevoldende faktorer og de celler, som er døde af påvirkningen. Granulocytterne tiltrækker også makrofager, som har samme funktion, men er større og lever længere.
Når granulocytterne og makrofagerne har fjernet skadevirkningen fra vævet og elimineret de døde celler, er der grobund for at nye celler kan leve og en opheling kan startes.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.