Blåbæks Mølle

dobbeltanlæg bestående af både en vandmølle og en vindmølle From Wikipedia, the free encyclopedia

Blåbæks Møllemap
Remove ads

Blåbæks Mølle eller Blåbæk Møller er betegnelsen for først en, siden to, møller i Faxe Sogn, der indgår i et dobbeltanlæg ved Faxe med en funktionsduelig vandmølle og en hollandsk vindmølle, der er restaureret.

Hurtige fakta Blåbæk Vindmølle Faxe, Sydsjælland, Bygget år ...

Oprindelig var Blåbæks Mølle en vandmølle, der fik vand fra Faxe Å. Den er opført i 1400-tallet og var i 1472 registreret som tilhørende godset Totterupholm, som nu hedder Rosendal gods. Da åen ikke altid gav tilstrækkeligt vand, blev der i 1828 opført en vindmølle til at levere hjælpekraft. Den blev opført som kornmølle og blev nedlagt i 1939.

Vandmøllen er i privat eje, mens vindmøllen stadig er under Rosendal Gods. Begge møller blev fredede i 1953. Møllegården er i sin nuværende skikkelse opført ca. 1838 og fremstår næsten uforandret.

Thumb
Møllen er med på Peder Mønsteds maleri fra 1918, Høstarbejdere samler neg ved Blåbæk.
Remove ads

Vindmøllens konstruktion

Møllen er en jordstående hollandsk vindmølle med jordomgang. Undermøllen har gennemkørsel og er bygget i kampesten. Overmøllen er ottekantet, bygget af træ og beklædt med spån. Hatten er bådformet og beklædt med spån. Vingerne har hækværk til sejl, og møllen krøjer ved manuel betjening.

Vandmøllens konstruktion

Vandmøllens gravhjul var oprindelig af træ, men er ved en restaurering, der afsluttedes i 1963 erstattet af et hjul af jern. Den er forsynet med to vandhjul, som trækker hver sin kværn. En tilhørende stampemølle er nedlagt.[1]

Noter

Litteratur

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads