Boris Johnson

Alexander Boris de Pfeffel Johnson (født 19. juni 1964 i New York af engelske forældre),^[1] bedre kendt som Boris Johnson, er en britisk politiker fra Det konservative parti, der fra den 24. juli 2019 til den 6. september 2022 var premierminister i Storbritannien.^[2] Han er tilmed tidligere formand for Det konservative parti (2019-22), tidligere borgmester i London (2008–2016) samt udenrigsminister (2016–2018). Han er medlem af Underhuset.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

The Right Honourable Boris Johnson MP
Boris Johnson i 2019.
Premierminister i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland[a]
Embedsperiode 24. juli 2019 – 6. september 2022
Monark	Elizabeth 2.
Foregående	Theresa May
Efterfulgt af	Liz Truss
Storbritanniens udenrigsminister[b]
Embedsperiode 13. juli 2016 – 9. juli 2018
Premierminister	Theresa May
Foregående	Philip Hammond
Efterfulgt af	Jeremy Hunt
Londons borgmester
Embedsperiode 4. maj 2008 – 9. maj 2016
Stedfortræder	Richard Barnes Victoria Borwick Roger Evans
Foregående	Ken Livingstone
Efterfulgt af	Sadiq Khan
Personlige detaljer
Født	19. juni 1964 (61 år) New York City, New York, USA
Fulde navn	Alexander Boris de Pfeffel Johnson
Politisk parti	Konservative Parti
Ægtefæller	Carrie Johnson (fra 2021) Allegra Mostyn-Owen (1987-1993) Marina Wheeler (1993-2020)
Partner	Carrie Johnson (2018-2021)
Børn	Wilfred Lawrie Nicholas Johnson, Romy Iris Charlotte Johnson, Frank Alfred Odysseus Johnson, Stephanie Macintyre Johnson, Lara Lettice Johnson, Milo Arthur Johnson, Cassia Peaches Johnson, Theodore Apollo Johnson
Mor	Charlotte Johnson Wahl
Far	Stanley Johnson
Søskende	Rachel Johnson, Jo Johnson, Leo Fenton Johnson
Uddannelses­sted	Eton College Balliol College
Beskæftigelse	Journalist, politiker
Medlem af	Bullingdon Club, Beefsteak Club
Religion	Den anglikanske kirke
Udmærkelser	Walk of the Brave mindeplade (2022) *Ig Nobelpris (2020) *Ukrainske frihedsorden (2022) *Irving Kristol Award (2018)
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Efter en række skandaler (herunder partygate) og intern uro i Det konservative parti valgte Boris Johnson at trække sig fra posten som formand for partiet den 7. juli 2022. Han oplyste ved sin fratræden, at han ville fortsætte som premierminister, indtil en afløser var blevet fundet.^[3] Han blev afløst af partifællen Liz Truss den 6. september 2022.

Johnson er uddannet i klassiske studier fra Oxford Universitet. Han arbejdede derefter som journalist og har tidligere været redaktør for The Spectator. Han er kendt for sin excentriske offentlige person, blev medlem af parlamentet i Storbritannien for Henley og var i en periode officiel oppositionstalsmand (front-bench spokesman) som skyggeminister for højere uddannelse (Shadow Minister for Higher Education), indtil han annoncerede sine intentioner om at blive Londons borgmester i 2008.

Medlem af Underhuset

I 2001 afløste Boris Johnson den tidligere forsvarsminister Michael Heseltine som underhusmedlem for Henley-on-Thames kredsen i Oxfordshire. Johnson repræsenterede kredsen, indtil han blev borgmester i London i 2008.

I 2015 vendte Boris Johnson tilbage til Underhuset. Nu repræsenterer han Uxbridge and South Ruislip kredsen i Hillingdon i den vestlige del af Stor-London.

Borgmester for London

I 2008 afløste Boris Johnson Ken Livingstone som borgmester for London. I 2016 gik posten videre til Labour politikeren Sadiq Khan.

Kampagnen for Brexit

Boris Johnson spillede en fremtrædende rolle i kampagnen for at melde Storbritannien ud af EU (Leave-kampagnen). Ved folkeafstemningen den 23. juni 2016 stemte 51,89 procent af vælgerne for en udmeldelse (Brexit).

Det var ventet, at Boris Johnson ville stille op til posten som David Camerons efterfølger (som premierminister og konservativ partileder). Justitsminister Michael Gove, der havde været Johnsons nære allierede under Leave-kampagnen, blev udset til at være Johnsons kampagneleder ved valget af ny konservativ leder.

Tidligt på formiddagen den 30. juni 2016 meddelte Gove imidlertid, at han selv ville stille op til lederposten, og Boris Johnson trak sit kandidatur. Efter et par afstemninger blandt de konservative parlamentarikere tiltrådte Theresa May som premierminister og konservativ partileder den 13. juli 2016 .

Udenrigsminister

Boris Johnson blev udenrigsminister den 13. juli 2016 i Regeringen Theresa May.^[4] Han blev to år efter afløst af Jeremy Hunt.

Premierminister

Johnson var fra den 24. juli 2019 til den 6. september 2022 premierminister i Storbritannien.^[2]

Efter en række skandaler (herunder partygate) og intern uro i Det konservative parti valgte Boris Johnson at trække sig fra posten som formand for partiet den 7. juli 2022. Han oplyste ved sin fratræden, at han ville fortsætte som premierminister, indtil en afløser var blevet fundet.^[3] Han blev afløst af partifællen Liz Truss den 6. september 2022.

Noter

1. Officielt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands premierminister (engelsk: Prime Minister of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland).
2. Officielt: Statssekretær for Udenrigs- og Statssamfundssager (engelsk: Secretary of State for Foreign and Commonwealth Affairs).